Kobbertag forener tradition og modernisme

Kobbertag forener tradition og modernisme

Med kobberudgaven af Nordic Klikfals præsenterer DS Stålprofil en tagløsning, der er hurtigere og billigere at montere, og som åbner for nye arkitektoniske udtryk

Som tagdækning har det været brugt i over 2000 år, og i Danmark har det lange og stolte traditioner. Det ses således på mange kirker, slotte og herregårde og har særligt på den type bygninger været et yndet tagbelægningsmateriale, siden det fandt vej til Skandinavien og Tyskland i 1200-tallet.

I de senere år er kobber blevet stadig mere populært på større villaer, lystejendomme og eksklusive fritidshuse. Det skyldes først og fremmest kobberets smukke rødbrune fremtoning, der med årene får den karakteristiske patina i takt med, at metallet langsomt overtrækkes med et grønt lag ir.

Kobber vælges tillige pga. den lange holdbarhed på op til 100 år, og et veludført kobbertag er samtidig fuldkommen vind- og vandtæt og kræver ingen vedligeholdelse i hele tagets levetid.

Et kobbertag er traditionelt blevet betragtet som den mest eksklusive, men samtidig også den måske dyreste tagløsning af alle - tæt fulgt af de populære zinktage. Den forholdsvis høje investering hænger både sammen med materialeprisen og det faktum, at et kobbertag kræver stor faglig ekspertise og mange arbejdstimer at skære, bukke og montere.

- En milepæl for os
Med kobberudgaven af Nordic Klikfals præsenterer producenten af tag- og facadeløsninger i stål, DS Stålprofil, en tagløsning, der er markant hurtigere og dermed også billigere at montere. De falsede kobberprofiler er udformet, så de fæstnes til hinanden med en enkelt klik. Alle samlinger sker derfor helt uden brug af skruer.

Ligeledes åbner DS Stålprofils kobberudgave nu for nye arkitektoniske udtryk, hvor det klassiske kobbertag forenes med en æstetisk modernisme.

Selve profilen fås med eller uden smalle designspor og giver med sine rene linjer taget et stramt og minimalistisk udtryk. Dermed egner Nordic Klikfals sig godt til både nænsomme renoveringer af ældre huse og til eksklusive tagløsninger på lystejendomme og tidens moderne villaer med deres ensidige taghældninger, kviste, lysskakter og lignende detaljer.

Produktserien indeholder samtidig et komplet tilbehørsprogram af rygninger, vindskeder, skotrender, fodblik og andre standardinddækninger, ligesom DS Stålprofil tilbyder specialbukninger efter behov.

- Det er virkelig en milepæl for os at kunne lancere et eksklusivt materiale som kobber. Samtidig er det et utrolig godt match, at kobberet har fundet vej til vores nyeste produktlinje i form af Nordic Klikfals. Netop den kombination får i høj grad tradition, modernisme, kvalitet, æstetik og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Jeg glæder mig derfor også til at se de første villaer, lystejendomme, fritidshuse og andre bygningstyper med kobberudgaven af Nordic Klikfals på taget, siger DS Stålprofils salgschef Tonny Køhler Simonsen.

Æstetisk nydelse
Ligesom det også er tilfældet for Nordic Klikfals i de forskellige stålvarianter og -farver, kan kobberudgaven af de falsede profiler anvendes på såvel tag som facade. Tonny Køhler Simonsen forventer dog først og fremmest, at man vil komme til at se de smukke kobberprofiler som tagløsninger.

- En facade i kobber vil uden tvivl være en æstetisk nydelse på nogle helt særlige bygningstyper. Samtidig er en af produktseriens store plusser, at profilerne med deres flotte linjespil indgår perfekt i samspil med en lang række andre materialer på facaden. Et Nordic Klikfals kobbertag vil derfor være et fantastisk match til en facade i for eksempel tegl, beton, glas og træ, siger han.

Nordic Klikfals fra DS Stålprofil fås i to bredder på hhv. 27,5 og 47,5 cm. Den smalle variant fås med eller uden et falset designspor i midten af den glatte flade, mens den brede variant fås uden eller med to designspor i hver bane.

-kj

9/3 2018
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19