Kork kan være fremtidens facademateriale
Eurotag lancerer nu facadebeklædninger i kork, som ud over at være bæredygtige også mindsker risikoen for skimmelangreb, letter vedligeholdelsen og giver stor designfrihed
Barken fra den 60 mio. år gamle korkeg kendes hovedsageligt fra champagnepropper og bordskånere, men anvendes også i alt fra belægninger på rumfærger til akustisk isolering af lydstudier.Nu lancerer Eurotag, der samarbejder med verdens største korkproducent, Amorim, kork som bl.a. facadebeklædning i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at kork er blandt de mest bæredygtige materialer, som vi kender til og dermed matcher byggeriets grønne visioner, der peger i retning af stadig større fokus på genanvendelighed og cirkulære materialestrømme:
- Kork er et materiale, som i den grad har fremtiden foran sig. Ikke alene minimerer det miljøbelastningen og optager mere end CO2 i sin levetid, end det kræver at producere og transportere det. Kork virker samtidig varmeisolerende og mindsker dermed energiforbruget, ligesom det både er fuldt ud genanvendeligt og indgår 100 pct. i naturens eget kredsløb, forklarer senior advisor Kåre Fjalland fra Eurotag.
Han fortsætter:
- Byggeriet står for ca. 20 % af Danmarks årlige CO2-udslip, og der er ingen tvivl om, at hvis vi skal kunne realisere de høje grønne ambitioner, så kommer kredsløbstankegangen til at spille en afgørende rolle fremover. Korken har her et kæmpe potentiale, som venter på at blive udfoldet, siger Kåre Fjalland.
Byggetekniske fordele
Som facadebeklædning har kork været anvendt i årevis i Sydeuropa. Det skyldes især, at kork ud over at være et bæredygtigt naturmateriale giver en række byggetekniske fordele. Bl.a. afgiver kork ingen giftige stoffer ved afbrænding, og materialet har samtidig stor modstandsdygtighed over for snavs, så risikoen for bakterieangreb og skimmelsvamp mindskes markant.
- Man kan f.eks. forestille sig, at en arkitekt står med en retrofitting-opgave for en boligforening, som har problemer med skimmel på den eksisterende facade. Her vil en korkfacade komme fremtidige problemer i forkøbet, ligesom overfladen bliver lettere at vedligeholde og føles behagelig og naturlig at røre ved. Derudover patinerer korkfacader på samme naturlige måde som facader i hårdttræ, og materialet kan formgives fuldstændigt efter arkitektens ønske, så der er stor frihed til at lege med facadeudtrykket, fortæller Kåre Fjalland.
Tæt på at være uforgængeligt
Amorim fremstiller kork af bark fra korkegen, som opvarmes, granuleres og derefter sammenpresses. Densiteten afhænger af, om korken skal anvendes til f.eks. termisk eller akustisk isolering, facadebeklædning eller såkaldt teknisk kork på rumfærger.
Erfaringen viser ifølge Kåre Fjalland, at de færdige korkprodukter er meget langtidsholdbare, og f.eks. kan korkisolering selv efter 50 års indbygning granuleres og genanvendes uden tab af funktionelle egenskaber såsom isoleringsevnen:
- Kork er tæt på at være uforgængeligt, så materialet er regenerérbart på to niveauer: Dels kan der altid plantes flere træer, og dels kan den allerede eksisterende kork genanvendes i en even-cycling-proces i stedet for at blive downgradet. Dermed er der en rigtig god totaløkonomi i kork, når hele livscyklussen regnes med.
-los
