Monier-tagsten i et autentisk nordisk udtryk
I Danmark har vi en lang tradition for at lægge tegl på tagene – en tradition, som Monier er med til at holde i hævd med Achat
Et kig mod Danmarks tage afslører hurtigt, at Moniers forkærlighed for tegltagsten med den bølgede profil. Det er et kendetegn, som går igen i Moniers brede sortiment, lige fra den klassiske Dantegl vingetagsten til den eksklusive KDN falstagsten. Profilen varierer alt efter tagstenstype, det samme gør sig gældende for størrelsen, farverne og overfladerne. Det er det, der gør det spændende at vælge nyt tag. Der er mange muligheder for at finde netop den tagsten, som spiller optimalt sammen med husets øvrige arkitektur.Hædret for overlegent design
Hver type tagsten har sit helt eget udtryk, og med Achat kan Monier præsentere endnu en spændende mulighed. Achat er en ny falstagsten, hvor den traditionelle og stilsikre nordiske profil er kombineret med falstagstenens unikke tekniske egenskaber. En æstetisk flot tagløsning kendetegnet ved rolige linjer, der skaber et spændende samspil mellem lys og skygge. Som et bevis på det overlegne design er Achat blevet tildelt den prestigefyldte designpris Red Dot Design Award, som er blevet uddelt siden 1955.
Testet på kryds og tværs
Et tag skal igennem sin lange levetid kunne holde til lidt af hvert. Achat er grundigt testet gennem længere tid på specielle teststationer rundt om i verden. Ofte på steder, hvor vejret kan nå ekstreme højder, som det f.eks. er tilfældet langs den norske Atlanterhavskyst. Det er de indsamlede vejrdata samt en lang række laboratorietest i vindtunnel, fryseboks og vandkammer, der er grundlaget for Achats udformning og dermed evnen til at kunne klare det omskiftelige vejrlig, et tag udsættes for i form af regn, sne, blæst, varme og kulde.
Høj stabilitet
Achats avancerede falssystem, der ”låser” tagstenene sammen på tagfladen, sørger for at vand ikke kan trænge ind, men i stedet bortledes fra taget. Achats udformning sikrer ligeledes en høj stabilitet. Med to nakker og en understøtningsribbe på bagsiden af tagstenen ligger Achat meget stabilt på lægten. Takket være den variable lægteafstand (330-360 mm) er Achat meget nem og hurtig at montere.
Achat, der produceres på Moniers søsterfabrik i Tyskland, kan oplægges på taghældninger ned til 15 grader. Falstagstenen leveres i tre farver: Naturrød, Engoberet Sort og Ædelengoberet Sort. Leveres med fuldt program af specialsten og et komplet sortiment af specialtilpasset tilbehør.
-kj