Stål på tagetTagpladerne i stål findes som både trapez- og tagstens-plader i forskellige farver.

Stål på taget

Tagplader i stål er en enkel løsning til parcelhuse, sommer- og kolonihavehuse og landbrug. De kan nu også bestilles på nettet

Når eternit- eller tegltaget trænger til renovering, vælger stadig flere at lægge et nyt ståltag oven på det eksisterende. Det er så enkelt, at op mod 70% gør det selv, fortæller Sten Færk Mortensen fra virksomheden Profilmetal.

- Kunderne ser mange fordele i vores ståltage, som har 40 års garanti mod gennemtæring. Ståltaget gør det enkelt for kunden, fordi mos og alger mm. naturligt skylles af i regnvejr. Samtidig holder det den flotte farve år efter år, siger han.

En samlet pakke
Profilmetal, der runder 20 år i 2014, har kunder fra hele Danmark. De fleste handler direkte og får telefonvejledning af virksomhedens rådgivere. Som noget nyt er det muligt at bestille varer i Profilmetals webbutik.

- Tagpladerne leveres inden for 5-7 dage, og man kan få de almindelige byggematerialer med i tilbuddet. En samlet pakke med inddækninger, rygninger, skruer, taghætter, tagrender, rørmanchetter og tagplader, er dog det mest almindelige, fortæller Sten Færk Mortensen.

- Så er alt klar til montering, hvor det er muligt at vælge en ’gør det selv’ løsning eller få det udført af tagspecialisterne i vores tømrerafdeling. De kender alle krav til korrekt montering og kommer desuden over hele landet, lover han.

-los

25/3 2014