Væghængte batterier opsamler strøm fra solcelletagetEnnogies batteriløsning hænges op på samme måde som for eksempel et overskab. Front, top og bund er i aluminium med en mat hvid overflade og siderne i karboniseret bambus.

Væghængte batterier opsamler strøm fra solcelletaget

Med kombinationen af et solcelletag og en batteriløsning til lagring af strøm bliver det muligt at bruge sin egenproducerede strøm både dag og nat

Ejere af solcelletage og solcelleejere får fremover mulighed for at lagre solens energi i batterienheder i hjemmet. Danske Ennogie har udviklet sin egen batteriløsning, som kan sammensættes til den enkelte husstands behov.

- Batteriløsningen bygges op af små enheder, som gør det muligt at skræddersy batteriet til husstandens behov. At alle komponenter til opladning og afladning af batteriet er samlet i hver enkelt enhed, gør installationen simpel og hurtig. Som privatperson kan du selv stå for det hele, på nær tilslutning til eltavlen, som en elektriker skal klare, fortæller Kristian Harley Hansen, teknisk direktør hos Ennogie, en teknologidrevet virksomhed, der har specialiseret sig i solenergi og hvordan den implementeres i moderne byggeri.

Hver batterienhed indeholder 2,3 kilowatttimer, vejer mindre end 25 kilo og kan håndteres og installeres af én person. Idéen er, at boligejeren køber det antal batterienheder, som passer til bygningens behov.

Grøn energi der batter
Fordelen ved at kombinere sit solcelletag med en batteriløsning er, at det giver mulighed for at opnå en selvforsyningsgrad på mellem 70-80 %.

- Hele pointen i batteriløsningen er, at du gemmer den strøm, du har produceret om dagen, til om natten, hvor solcellerne ikke længere leverer strøm, fremhæver adm. direktør Lars Brøndum Petersen.

Når man bygger hus, tages der højde for at gøre plads til for eksempel vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Et batteri tænkes endnu ikke ind som en del af indretningen. Dette har Ennogie forholdt sig til og har derfor udviklet en batteriløsning, som kan passes ind de steder i hjemmet, hvor der er plads.

- Batteriløsningen fuldender solcelletagets opgave. Solcelletaget producerer energien, hvor den skal bruges. Med en batteriløsning tilkoblet kan vi også levere energien, når den skal bruges, fortæller Kristian Harley Hansen.

Teknologi og design forenes
Ennogies batterienhed adskiller sig fra lignende løsninger på flere områder. For eksempel er den støjfri. På grund af sin høje effektivitet genererer batterienheden en minimal mængde spildvarme og kan derfor køles passivt uden blæsere. Det betyder, at batteriet kan installeres inden for hjemmets vægge uden at være til gene.

- Udfordringen i dag er, at de fleste ikke er hjemme til at bruge strømmen i løbet af dagtimerne, hvor overskudsstrømmen bliver eksporteret til elnettet stort set uden kompensation. Vi ved, at flere danskere ønsker at blive selvforsynende med en batteriløsning, som ikke går på kompromis med indretningsstilen i hjemmet, siger Kristian Harley Hansen.

Hos Ennogie er en del af nytænkningen inden for batteriløsningen, at batterienhederne pakkes pænt ind, så de kan være en del af indretningen i hjemmet. Der er mulighed for at hænge enhederne op enkeltvis, men også for at samle for eksempel to eller tre batterienheder i én pænt indpakket kasse. Det giver designmæssig frihed, at batterienhederne kan hænges op over eller ved siden af hinanden.

Med en bredde på 595, dybde på 120 og højde på 270 millimeter er det muligt at indpasse Ennogies batteriløsning hen over for eksempel høj- eller overskabe.

Starter med crowdfunding
Ennogie lancerer sin batteriløsning i løbet af 2019, blandt andet igennem en Indiegogo-kampagne:

- For at nå bredt ud på markedet, både for folk med allerede-eksisterende solcelletage og kommende kunder hos Ennogie, lancerer vi en crowdfunding-kampagne via Indiegogo for at få så stærkt et afsæt på produktionen som muligt, fortæller Lars Brøndum Petersen.

-los


23/5 2019
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19