Det forventes, at renoveringen af højhuset påbegyndes i 2028.

Amagers ældste højhus får lov at blive stående

Højhuset ligger ved Urbanplanen og rager 16 etager i vejret. I flere år har huset stået til nedrivning, men nu har Domea fået grønt lys til en renovering og etableringen af 240 ungdomsboliger med byens bedste udsigt

Siden 1971 har højhuset på Peder Lykkes Vej været en del af Amagers skyline. Og i 15 år har bygningen stået til nedrivning. Det har med andre ord ikke været et spørgsmål om hvis, men snarere hvornår bulldozerne rykkede ind.

Hos boligselskabet Domea København, som ejer bygningen, har man sammen med byggeafdelingen i rådgivnings- og administrationsvirksomheden Domea.dk i en længere periode arbejdet for, at historien om det gamle højhus skulle få en anden slutning. Og det er nu en realitet.

På et borgerrepræsentationsmøde i Københavns Kommune blev der den 18. december givet grønt lys til det videre arbejde med en renovering af højhuset, hvor det er planen, at der skal etableres 240 nye og attraktive ungdomsboliger.

Det har fået champagnepropperne til at springe hos Domea København.

- Det er på alle måder en fantastisk nyhed. Både for os i boligselskabet, som nu endelig har fået tilsagn om, at det, der før var en drøm for fremtiden, faktisk kan realiseres. 

- Men det er også en god nyhed for bydelen, som både kan bevare et lokalhistorisk vartegn - og samtidig få en masse gode og betalbare ungdomsboliger, siger Villy Brejning, formand for Domea København.

Den drøm, som formanden refererer til, er en vision, som organisationsbestyrelsen i boligselskabet sammen med Domea.dk har arbejdet på i mere end halvandet år. Spørgsmålet, de stillede sig selv, var nemlig, om man i bæredygtighedens navn kunne bevare en del af det gamle højhus - nærmere bestemt råhuset - og på den måde nøjes med at nedtage de beskadigede ydre dele af betonkonstruktionen.

Historien kort fortalt
Den drøm, som formanden refererer til, er en vision, som organisationsbestyrelsen i boligselskabet sammen med Domea.dk har arbejdet på i mere end halvandet år. 

Spørgsmålet, de stillede sig selv, var nemlig, om man i bæredygtighedens navn kunne bevare en del af det gamle højhus - nærmere bestemt råhuset - og på den måde nøjes med at nedtage de beskadigede ydre dele af betonkonstruktionen.

På den måde ville man både kunne minimere ressourceforbrug og CO2-aftryk og samtidig bevare den historie, som knytter sig til Amagers ældste højhus.

Drømmen om at bevare råhuset - eller bygningens kerne - fik vind i sejlene, efter at undersøgelser gennemført af ingeniørvirksomheden Sweco i 2024 dokumenterede, at selve konstruktionen var stærk nok til, at huset kunne renoveres. 

Dermed blev døren åbnet for en dialog med Københavns Kommune og Landsbyggefonden om, hvordan en renovering kunne realiseres. Og med gårsdagens politiske tilsagn om støtte - det såkaldte skema A - kan visionen nu blive til virkelighed.

Det var ikke den nemme løsning

Hos Domea København har man været bevidst om, at det ikke nødvendigvis er lettere at renovere og transformere end at rive ned. Men som formand Villy Brejning forklarede tilbage i 2024, da han første gang løftede sløret for planerne:

- Vi er med tiden blevet mere opmærksomme på det utidssvarende i bare hovedløst at rive ned og køre væk. 

- Spørgsmålet er dybest set, om vi har råd til ikke at være nysgerrige og undersøge, om det kan lade sig gøre at bevare dele af bygningen. Der er, som jeg ser det, mange gode grunde til at renovere et hus som dette - hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Det kunne det, skulle det vise sig.

Hos Domea.dk, som er byggeforretningsfører på projektet, er der også glæde at spore over dagens afgørelse.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, så det her er bestemt en af de gode dage på kontoret. Mest af alt fordi det giver så god mening. Vi kan som branche simpelthen ikke blive ved med at rive ned, køre væk og bygge nyt. 

- Vi er nødt til at tænke anderledes. Og jo mere vi har undersøgt det her gamle hus, desto flere perspektiver har vi fundet for genanvendelse og minimering af ressourceforbrug, siger Ionee Skovgaard, projektchef i Domea.dk.

Projektchefen henviser blandt andet til, at betonkernen i højhuset er intakt og lever op til nutidens krav til armering. 

Dertil kommer, at en lang række bygningselementer forventes at kunne genbruges - herunder de massive bøgeparketgulve og de dyre stålbordplader i køkkenerne, der er originale fra 1971, og som ikke er hverdagskost i nutidens almene boligbyggeri.

Vil bevare husets funktionalistiske udtryk
Når højhuset på Peder Lykkes Vej til sin tid slår dørene op for nye beboere, skal man ikke forvente et hus, der forsøger at ligne et nybyggeri. For selvom arkitekturen i den gamle funktionalistiske bygning formentlig deler vandene, er den et tydeligt vidnesbyrd om den tid, huset er bygget i.

- Huset er funktionalistisk, og det er i den ånd, det skal gentænkes. Vi synes, det er mest ærligt og vil gerne være tro mod originalen. 

- Samtidig skal det selvfølgelig kunne leve op til nutidens krav til en moderne og attraktiv bolig - for eksempel når det gælder dagslys, gode fællesarealer og udnyttelsen af det store potentiale i Amagers måske bedste udsigt, fortæller Ionee Skovgaard.

Det er arkitekterne fra Aart, som har udarbejdet de indledende skitser og visualiseringer af, hvordan huset kan komme til at se ud efter en renovering. Der er tale om et såkaldt visionsoplæg, og det er endnu for tidligt at sige noget konkret om den fremtidige udformning.

- Højhuset repræsenterer en vigtig bygningskulturarv fra 1970'erne - og den er værd at bevare. Det fremtidige udtryk vil værne om bygningens originale arkitektur, blandt andet ved at videreføre de vandrette bånd i facaden som et centralt greb. 

- Samtidig handler det om nænsomt at tilføre nye funktioner og elementer dér, hvor de skaber positiv effekt - både for beboerne og for lokalsamfundet. Vi glæder os til at kunne dele de mere konkrete planer for bygningen inden længe, fortæller Susanne Hansen, partner og arkitekt i Aart.

Om højhuset

Peder Lykke-højhuset blev opført i 1971 og er 16 etager højt.

Højhuset har i 15 år stået til nedrivning, og de tidligere beboere har derfor boet på midlertidige kontrakter i en årrække.

I 2022 fraflyttede de sidste beboere bygningen, da det ikke længere var forsvarligt at opholde sig der.

Årsagen til rømningen var især de ydre konstruktioner ved svalegangene, som var blevet nedslidte efter 50 år med vind og vejr.

Dertil kom, at evakueringsmulighederne via de udvendige altangange var blevet forringet som følge af en række midlertidige foranstaltninger, der var etableret for at understøtte bæreevnen.

-dc