FN-lager og kontorhus i Nordhavn næsten 25 procent dyrere

FN-lager og kontorhus i Nordhavn næsten 25 procent dyrere

Udenrigsministeriet har forelagt et aktstykke for Folketingets Finansudvalg, der drejer sig om et ”nyt budgetestimat! for opførelse af et nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Nordhavn

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I juni 2024 blev Finansudvalget orienteret udvalget om de estimerede årlige omkostninger i forbindelse med op førelsen af det nye varelager og kontorhus til UNICEF, og dengang blev der skønnet årlige huslejeudgifter og drift på cirka 22,0 millioner kroner.

Beløbet var baseret på de forventede omkostninger på cirka 2,6 milliarder kroner til opførelsen af bygningen.

Stadig usikkerhed
Men By & Havn har ultimo oktober i år fremsendt et nyt budgetestimat, der lyder på cirka 3,2 milliarder kroner, og dermed et nyt ”foreløbigt udgiftsskøn” på cirka 146,8 millioner kroner i årlig husleje og drift:

- Det bemærkes, at omkostningsestimatet fortsat er behæftet med usikkerhed, da udgifterne ikke vil være kendt før medio 2025, når projektet har været i udbud, oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Tages fra udviklingsbistanden
By & Havn oplyser, at de øgede omkostninger er sket i forbindelse med færdiggørelsen af det endelige byggeprogram og udbudsmateriale, hvor By & Havns rådgivere har fået mere detaljeret indsigt i kravene til byggeriet og dets kompleksitet:

- Det har resulteret i et lavere omkostningsestimat for kontorhuset, men til gengæld et højere omkostningsestimat for de tekniske og komplekse lagerdele, oplyses det til Finansudvalget.

Huslejeudgifterne påhviler den danske stat og ligger under bevillingen til udviklingsbistanden.

12/12 2024