Genbrugte byggematerialer skal være konkurrencedygtige

Genbrugte byggematerialer skal være konkurrencedygtige

Teknologisk Institut skal i samarbejde med byggevareproducenter gøre genbrugte byggematerialer til et konkurrencedygtigt alternativ

En mursten fra et nedrevet hus koster i dag mere end en ny mursten, når den skal genbruges i nybyggeri. 

Det er et konkret eksempel på, hvorfor produktion og salg af genbrugte byggematerialer endnu ikke er slået igennem i større skala.
- Byggeriet er den sektor, der står for det største materialefodaftryk i Danmark. Med projektet Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion tager vi fat i den største hindring for cirkularitet i byggeriet, nemlig at cirkulære byggematerialer i dag er et nicheområde. 

Projektet skal være en katalysator for et større udbud af konkurrencedygtige cirkulære byggematerialer, siger programansvarlig for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk. 


Byggevareproducenterne skal gennem projektet hjælpes til at effektivisere deres processer og omstille til cirkulær produktion:
- Byggebranchen er i dag kendetegnet ved en lineær økonomi, hvor byggevarer er baseret på jomfruelige råvarer. Vi skal ændre denne tilgang fundamentalt, men det kræver, at producenterne kan sikre en vis volumen af cirkulære byggevarer i høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris siger projektleder Martha Katrine Sørensen, souschef ved Teknologisk Institut.

Forandring af processer

For at lykkes med omstillingen til cirkulær produktion er der behov for en grundlæggende forandring i både processer og tankesæt.
- Vi har brug for at effektivisere og industrialisere processerne, hvis cirkulære løsninger skal være konkurrencedygtige.

Det handler både om at optimere produktionsmetoderne og om at skabe nye samarbejder på tværs af værdikæden, så vi kan sikre en stabil forsyning af materialer i den rette kvalitet, siger direktør Steen Michael Madsen fra Genbrugssten Aps., som er en af de producenter, der er partner i projektet.

Flere værktøjer

Projektet skal i samarbejde med en række producenter udvikle flere konkrete værktøjer, der kan hjælpe producenterne med at omstille til cirkulær produktion.

Det omfatter bl.a. beslutningsstøtteværktøjer, der gør det nemmere at vurdere forskellige materialers potentiale for genbrug, samt procesguides til optimering af produktionen.
- I dag er kvalitetsstyringssystemer og personale ikke gearet til at håndtere genbrugte materialer. Samtidig mangler vi standardiserede metoder til at dokumentere kvalitet og miljøeffekter, forklarer Martha Katrine Sørensen.


Projektet skal derfor udvikle nye dokumentationsmetoder og procedurer, der kan integreres direkte i producenternes systemer.
Samtidig skal projektet udvikle nye samarbejdsmodeller på tværs af værdikæden, så producenter kan sikre en stabil forsyning af materialer i den rette kvalitet.

Øget efterspørgsel på cirkulære varer

Martha Katrine Sørensen forventer, at klimakravene til byggeriet vil øge efterspørgslen på cirkulære byggematerialer, og de nye bekendtgørelser om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning vil frigøre en betydelig mængde ressourcer i form af byggeaffald og sekundære byggevarer.
- Branchen skal være klar til at tage imod disse ressourcer og få størst mulig økonomisk og miljømæssig værdi ud af det. Alle aktører i byggeriets værdikæde har en vigtig rolle i omstillingen mod cirkularitet, men producentleddet er den afgørende aktør til at skabe volumen, skalering og marked for cirkulære byggevarer, siger Marta Katrine Sørensen.


Fakta om byggeriets miljøpåvirkning:
Byggesektoren står for 31 pct. af Danmarks samlede ressourceforbrug
Byggesektoren står for 40 pct. af alt affald i Danmark
Byggesektoren står for 22 pct. af landets samlede CO2-aftryk
Danmark er samlet set kun 4% cirkulær, hvilket ligger under det globale gennemsnit på 7,2 pct.
Kilder: Byggeriets Handletank og Circularity Gap Report
Konkrete værktøjer til industrien:
Projektet vil levere beslutningsstøtteværktøjer, procesguides og dokumentationsmetoder, der skal hjælpe producenter med at:
Vurdere cirkularitetspotentialet i forskellige materialer
Etablere nye værdikæder og samarbejder
Optimere produktionsprocesser
Dokumentere kvalitet og miljøeffekter

Fakta om Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion:
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Genbrugssten og WE BUILD DENMARK og med Vejle Kalk & Mørtelfabrik, Boligbeton A/S, IBF A/S Dansk Beton og Danske Tegl som videns- og sparringspartnere.
Beløbet er støttet af Industriens Fond med 6,65 mio. Kr.
Projektet løber fra 2025 – 2028
Projektet er et af ti projekter under Industriens Fonds samlede bevilling på 125 millioner kroner til cirkulær produktion.

-kis

6/3 2025
  • VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    el-lys ›Salget af luft-vand- og jordvarmepumper er steget med 34 procent i tredje kvartal. Alligevel fortsætter Varmepumpeindustrien deres kraftige påvirkning af politikerne for at fortsætte de målrettede tilskud
  • Renover mere - riv mindre ned

    Renover mere - riv mindre ned

    nedrivning-og-miljoesanering ›En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
  • 3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    nedrivning-og-miljoesanering ›3F Byggegruppen lancerer nu en kampagne, der skal informere medlemmer om alvoren ved farligt støv
  • Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    politik ›Det er besluttet, at Hærens Officersskole skal blive på Frederiksberg Slot, og det er baggrunden for, at bygningerne skulle restaureres
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    tilbygning ›Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri
  • Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
  • Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    tilbygning ›Alle nyopførte bygninger, der er ansøgt om byggetilladelse til efter nytår 2016, skal være udstyret med højhastighedsforberedt, bygningsintern, fysisk infrastruktur. Flerfamiliehuse har desuden skullet udstyres med adgangspunkt