Bygma Yellow Week
Bygma YELLOW WEEK
15.000 m2 træelementer til Bygningsstyrelsens historiske kontorknudepunkt Præfabrikerede tag- og facadeelementer fra Taasinge Elementer sikrer, at byggeriet lukkes hurtigt, så de bærende trækonstruktioner beskyttes mod fugt. Foto: C.F. Møller Architects.

15.000 m2 træelementer til Bygningsstyrelsens historiske kontorknudepunkt

NCC vælger træbaserede løsninger fra Taasinge Elementer til byggeriet af WoodHub – Bygningsstyrelsens nye 31.000 m2 store kontorhus i Odense. Præfabrikerede tag- og facadeelementer sikrer en hurtig lukning af byggeriet

I Lerchesgade i Odense har NCC indledt byggeriet af Bygningsstyrelsens meget omtalte kontorbyggeri, der skal udføres med bærende konstruktioner i træ. Blandt leverandørerne til byggeriet af kontorhuset er Taasinge Elementer, som netop har indgået kontrakt med NCC om at levere godt 7000 m2 tagelementer og 8000 m2 facadeelementer.

- Vi er enormt stolte over at blive valgt som leverandør til et af de største træbyggerier herhjemme – og tilmed i vores eget lokalområde. WoodHub-projektet nyder stor bevågenhed i byggebranchen, og der er ingen tvivl om, at det bliver et pejlemærke for fremtidens bæredygtige kontorbyggeri. Det er derfor et projekt, som har stor strategisk betydning for os i en tid, hvor vi oplever stigende interesse for at bygge med træ, siger Ole Hybel, kommerciel direktør hos Taasinge Elementer.

Til efteråret påbegynder Taasinge Elementer udarbejdelse af 3D-modeller og produktionstegninger for at være klar til opstart af produktionen i januar 2023. Der er tale om præfabrikerede løsninger med en meget høj færdighedsgrad, og elementerne er således klar til montering, når de forlader fabrikken.

Det er af stor betydning i et projekt som dette, fordi entreprenøren kan lukke byggeriet hurtigere og på den måde beskytte de bærende trækonstruktioner mod fugt. Facadeelementerne leveres med installationer, døre, vinduer, inddækninger og vindspærre og er forberedt til udvendig beklædning, som i dette tilfælde vil være plader i genbrugsaluminium.

Tidlig involvering af alle parter skaber værdi
Bygningsstyrelsen har fra begyndelsen haft en klar ambition om at skabe et foregangsprojekt for træbyggeri i Danmark. Den ambition er WoodHub i høj grad med til at føre ud i livet. Sammen med rådgivere og leverandører har NCC skabt et projekt, der over en 50-årig periode er beregnet til at reducere klimaaftrykket med cirka 30 % sammenlignet med en tilsvarende bygning opført i beton.

Som landets ældste og største producent af lette, præfabrikerede træelementer har Taasinge Elementer samarbejdet med NCC-teamet om WoodHub-projektet siden tilbudsfasen. Det har medvirket til at optimere byggeriet og understøtte ambitionen om at bruge så meget træ som overhovedet muligt og på den bedst mulige måde.

- I NCC har vi fokus på samarbejde. Derfor arbejder vi med tidlig involvering med alle parter; det gælder både bygherre, rådgivere og underleverandører. Som entreprenør kender vi værdien af at involvere vores leverandører tidligt i et projekt, for på den måde får vi størst glæde af deres materialekendskab og specifikke kompetencer. I NCC har vi altid fokus på at bygge effektivt og undgå spild, og det er baggrunden for, at vi prioriterer at arbejde med præfabrikerede elementer, siger Lars Ørvad Nielsen, sektionsdirektør i NCC.

Taasinge Elementer har gennem årene leveret løsninger til flere af NCC’s projekter, senest blandt andet til et stort boligbyggeri på Gøteborg Allé i Århus og renoveringsprojektet Albertslund Syd.

-dc

7/6 2022
  • Davidsen dropper tømmerhandel

    Davidsen dropper tømmerhandel

    trae ›Davidsens Tømmerhandel skifter navn til Davidsen. Det meste af forretningen forbliver uændret, men udover navneskiftet redigeres der også en lille smule i logoet
  • Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    trae ›Stark styrker sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 kvadratmeter stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning
  • Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    byggeri ›Der blev i november skabt 2.700 nye job, og 2.900 nye arbejdspladser i den private sektor
  • Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Det kræver en manuel gennemgang af alle anmeldelser om tyverier fra lastbiler/varebiler for at opgøre antallet af anmeldelser, der alene vedrører tyveri fra varebiler
  • - Træ er perfekt uperfekt

    - Træ er perfekt uperfekt

    trae ›Træ har for alvor vundet indpas i byggeriet ved renoveringer og bevaring, men også i opførelsen af nye huse og større ejendomme. Interessen for særligt træ til facadebeklædning mærker man hos den nordjyske træleverandør Keflico
  • Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    trae ›På årets første dag har Bygma Støvring fået ny direktør i Thomas Kargaard, der har en baggrund som tømrer og er opvokset i en tømrerfamilie. Han kommer fra en lang karriere i køkkenbranchen og har været medindehaver af fire butikker i Svanekæden
  • Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    trae ›Dornen er designet med en borespids, der reducerer revner og gør det muligt at skrue direkte gennem både træ og aluminiumsbeslag. På den måde eliminerer dornen behovet for forboring, hvilket gør montagen nemmere, hurtigere og mere ergonomisk
  • Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    tag-tagsten ›Det nye Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester tæt ved Glostrup Station er en milepæl i ejendoms- og udviklingsselskabet AKF's fremtidsvision for mere klimavenlige boligkoncepter