Bygma spiller med musklerne på Vestegnen
Med forventet gennemførsel 1. september bliver XL-Byg Rødovre Trælast en del af Bygma. Opkøbet passer naturligt ind i koncernens strategi om lønsom vækst og øget nærhed til de professionelle kunder i Hovedstadsområdet
Med opkøbet udvider Bygma sin tilstedeværelse i Hovedstadsområdet og får en endnu stærkere lokal platform tæt på både kunder og byggeprojekter.
- Opkøbet af Rødovre Trælast er et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling af Bygma. Vi ønsker at vokse lønsomt dér, hvor vi kan skabe størst værdi for kunderne, og Hovedstadsområdet er et strategisk vigtigt område for os, siger Michael Madsen, adm. dir. i Bygma.
- Rødovre Trælast har en tydelig professionel profil og passer perfekt ind i vores ‘Ikke for amatører’-koncept. Samtidig giver placeringen os endnu bedre muligheder for at understøtte vores logistiksetup i Hovedstadsområdet. For de professionelle kunder handler det om tilgængelighed, tempo og sikkerhed i leverancerne.
- Jo tættere vi kan have materialerne på kundernes projekter, desto bedre kan vi hjælpe dem med at holde byggeriet i gang, tilføjer Steen Vulpius, regionsdirektør i Bygma Region NØ.
Hos Rødovre Trælast ser direktør Henning Stausgaard-Petersen frem til at blive en del af Bygma.
Direktør i Rødovre Trælast, Henning Stausgaard-Petersen, bliver en del af den fremtidige ledelse i den nye Bygma-filial.
Overtagelsen afventer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse og forventes gennemført pr. 1. september. Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen.
-dc