Davidsen slår dørene op til stor tømmerhandel på Fyn
I Svendborg har Davidsen åbnet en 4.000 m2 stor tømmerhandel, som skal betjene de sydfynske håndværkere med faglig sparring og et lokaltilpasset sortiment
Efter knap to år med salgskontor og en mindre butik og trælast i Svendborg har Davidsens Tømmerhandel åbnet en 4.000 m2 stor tømmerhandel på i Svendborg. Dermed styrker Davidsen tilstedeværelsen på Fyn, og er klar til at betjene de sydfynske håndværkere og ambitiøse gør-det-selv folk med faglig sparring og et kæmpe lokaltilpasset sortiment.
Op til åbningen er antallet af medarbejdere fordoblet, og med en tæt forbindelse til Davidsens store logistikcenter i Odense er der ifølge trælastdirektør Tom Callesen lagt an til en positiv udvikling de kommende år.
- Det er en kæmpe dag for os, hvor vi efter en travl byggeproces nu kan tilbyde de professionelle håndværkere og gør-det-selv folket en topmoderne butik og trælast med et bredt sortiment af kvalitetsprodukter på hylderne. Vi har allerede skabt en stærk, lokal forankring i Svendborg og på Sydfyn. Og med de her nye rammer bliver Davidsen kun forstærket yderligere på Fyn, siger Tom Callesen.
Bredt og lokaltilpasset sortiment er afgørende
Davidsens prioritering af altid at lagerføre et bredt sortiment af byggevarer og et skærpet fokus på håndværket med fagkompetent rådgivning er ifølge Tom Callesen afgørende for den lokale forankring og en fortsat positiv udvikling. I dag er det nemlig helt afgørende for både håndværkere og ambitiøse gør-det-selv folk, at de ikke spilder tid på at køre forgæves efter materialer.
- Den fordel, vi har hos Davidsen i Svendborg i modsætning til mange andre steder, er, at vi i stor stil selv sammensætter vores sortiment af byggematerialer og tømmervarer, så det passer til lokalområdets behov. Her nyder vi allerede godt af, at vi det seneste år har etableret et solidt og godt forhold til kunderne, hvor vi ofte kan rådgive dem direkte på de opgaver og det byggeri, de udfører, siger Tom Callesen.
Administrerede direktør hos Davidsen, Henrik Clausen, havde også svært ved at skjule sin tilfredshed med åbningen af den nye tømmerhandel i Svendborg.
- Den moderne tømmerhandel her i Svendborg er den første af vores forretninger, der er bygget op fra bunden omkring vores nye butikskoncept. Her fokuserer vi primært på byggeri, håndværk og faglig rådgivning. Vores store faglighed er simpelthen omdrejningspunktet for mødet med de professionelle håndværkere, de semiprofessionelle og de ambitiøse gør-det-selv kunder. Min forventning er klart, at det også her i Svendborg vil være noget, som kunderne sætter pris på, siger han.
Nye klimakrav møder håndværkerne
Netop rådgivning kommer til at spille en afgørende rolle for de professionelle kunder allerede efter nytår. Til den tid skal håndværkerne nemlig leve op til nye klimakrav. Derfor har Davidsen uddannet et særligt bæredygtighedsteam i alle sine 22 tømmerhandler i Danmark.
- Også her i Svendborg er vi klar med vores bæredygtighedsteam, hvor vi er klædt på til at hjælpe og rådgive kunderne hele vejen rundt om de nye klimakrav, der møder håndværkerne i det nye år, siger Henrik Clausen.