Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn Klimakrav ændrer i stadig højere grad brugen af traditionelle fundamenter til fordel for skruefundamenter.

Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn

Efter de skærpede klimakrav trådte i kraft i sommeren 2025, jager håndværkerne CO2-besparelser overalt. Det mærkes hos grossisterne, hvor traditionel beton i stigende grad udfordres af skruefundamenter, der kan dokumenteres med EPD’er

Af Lars Bennetzen

Da kalenderen viste 1. juli 2025, ændrede spillereglerne sig for alvor i dansk byggeri. 

De nye differentierede grænseværdier i bygningsreglementet – herunder kravet om maksimalt 6,7 kg CO2e pr. m2 om året for enfamiliehuse – har tvunget både rådgivere og håndværkere til at se kritisk på alle led i byggeprocessen.

Det har skabt en åbning for alternativer til de tunge poster i CO2-regnskabet, og her står fundamentet for skud. Hvor beton tidligere var det automatiske valg til terrasser, skure og mindre tilbygninger, vinder skruefundamenter nu frem som en hurtig og dokumenterbar løsning, der taler direkte ind i de nye krav.

En af de aktører, der har oprustet på området, er beslagproducenten Simpson Strong-Tie. Virksomheden har indgået samarbejde med den danskejede virksomhed Bayo.S om skruefundamenter til gør det selv- og det lettere prof-segment. Argumenterne er ikke længere kun sparet tid, men i høj grad den reducerede klimabelastning.

Ifølge materialet fra Simpson Strong-Tie er fordelen ved skruefundamenter netop, at man undgår det tunge forarbejde: ‘Ingen beton. Du behøver ikke at grave og fjerne jord eller arbejde med beton eller at vente på, at det hærder’, lyder det om systemerne GSA og GSF.

For trælasthandlen betyder det, at disksnakken ændrer karakter. Når tømreren spørger efter stolpebærere, er det nu relevant at spørge ind til underlaget. 

Skruefundamenterne kan ifølge producenten genbruges op til 10 gange og efterlader jorden intakt, hvilket vejer tungt i de LCA-beregninger (Livscyklusanalyser), som nu er hverdag for byggeriet.

Skiftet mod mere avancerede befæstelsesløsninger kræver dog leveringssikkerhed. Simpson Strong-Tie havde et udfordrende 2024 præget af flytningen af deres produktion og domicil fra Boulstrup til et nyt anlæg i Horsens. 

Flytningen og indkøringen af et nyt fuldautomatisk logistiksystem gav leveringsvanskeligheder i slutningen af 2024, men virksomheden forventede allerede dengang en normalisering i løbet af første kvartal 2025.

Med de nye klimakrav fuldt implementeret her i 2026 er det afgørende for byggemarkederne at have leverandører, der ikke bare leverer jernet, men også dataene.

- Med valget af vores skruefundament sikrer man sig ikke kun et hurtigt og effektivt alternativ til beton i byggeriet men også et veldokumenteret produkt, skriver Simpson Strong-Tie om de nye serier, der er CE-mærkede og har tilgængelige EPD’er.

Det er netop denne dokumentation, der bliver valutaen i 2026. For håndværkeren handler det ikke længere kun om, hvorvidt skruen kan holde, men om den kan tælles med i det samlede CO2-regnskab uden at sprænge budgettet. 

8/5 2026
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri
  • E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    tag-tagsten ›Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
  • Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    trae ›I Nordhavn viser Ripple Residence, hvordan fremtidens boligbyggeri kan tage form med træ som bærende materiale, lavt klimaaftryk og høje design-ambitioner. Det store boligbyggeri vinder prisen som Årets Lavemissions Træbyggeri 2025
  • Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    trae ›En ny, giftfri træbeskyttelse er opfundet på Københavns Universitet. Opfindelsen skal erstatte de miljøfarlige stoffer i trykimprægneret træ og forventes på markedet inden 2030
  • E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    trae ›I Mester & Svend 2 stilles der skarpt på, hvor fremtidens håndværkere skal komme fra, og hvad der interesserer dem. Læs også om et nyt samarbejde, der skal gøre livet surt for tyveknægte. Få det hele med i den elektroniske udgave af avisen her
  • Vejret stiller nye krav til terrassen, og Fischer har løsningen

    Vejret stiller nye krav til terrassen, og Fischer har løsningen

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Flere danskere går i gang med terrasseprojekter i foråret, men et vådere og mere omskifteligt klima stiller nye krav til både materialer og opbygning, hvis terrassen skal holde i mange år