Ny digital platform giver nem adgang til træsortimentet Webshoppen er målrettet Keflicos professionelle kunder, men den digitale platform kan anvendes af alle med et behov for at bygge eller designe i træ.

Ny digital platform giver nem adgang til træsortimentet

Keflico lancerer en digital platform med webshop, der giver adgang til virksomhedens sortiment af træ og træbaserede produkter samt online bestilling for virksomhedens kunder. Virksomheden vil med øget digitalisering gøre træ mere tilgængeligt

Hos Keflico har man en ambition om at lette tilgængeligheden af træ, og nu tager den nordjyske trævirksomhed endnu et stort skridt i dén strategi. Den 2. maj lancerede Keflico en digital platform med tilhørende webshop, der giver online adgang til virksomhedens træ- og træbaserede produkter.

Udover at vise lagerstatus på mere end 1500 af Keflicos træbaserede produkter indeholder den digitale platform blandt andet også produktdokumentation samt et videns- og inspirationsunivers, der skal inspirere til brugen af træ.

Platformen er den første af sin slags på det danske marked, og som kunde i Keflico er det muligt at tilgå platformen med login, der giver adgang til priser og bestilling af træ.

- Med vores nye digitale platform giver vi nu markedet en mulighed for at kunne handle eller finde alle produkterne i vores sortiment med dertilhørende dokumentation, lagerstatus og som B2B-kunde også priser. Vi giver også adgang til vores viden om træ samt flere måder at blive inspireret til at bruge træ. Alt sammen tilgængeligt online 24/7, fortæller kommerciel direktør i Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen og tilføjer, at ligesom i så mange andre brancher er digitalisering også vejen frem for træbranchen:

- Markedet og vores kunder har behov for hurtig tilgang til information, dokumentation, priser og viden om tilgængeligheden af vores produkter. Det ved vi – og derfor arbejder vi også strategisk på at gøre træ lettere tilgængeligt for markedet. Her spiller digitalisering en vigtig faktor. Derfor tager vi også nu endnu et vigtigt skridt i dét arbejde med lanceringen af vores nye digitale platform.

Kan også bruges af private
Webshoppen kommer rundt i alle hjørner af trævirksomhedens sortiment af hårdttræ, terrassebrædder, facadebeklædning samt interiørprodukter og meget mere.

Og selvom webshoppen er målrettet virksomhedens professionelle kunder, kan den digitale platform stadig anvendes af alle andre med et behov for at bygge eller designe i træ til at navigere i den somme tider komplekse træverden, fortæller Camilla Hyldgaard Thomsen:

- Målet med vores nye digitale platform er at gøre træ mere tilgængeligt. Derfor understøtter platformen også alle, der ønsker at bygge og designe med træ – lige fra gør det selv-folket til arkitekter, entreprenører, designere og mange flere.

- Vi har gjort det muligt for alle at anvende den digitale platform til blandt andet at finde vigtige informationer om vores produkter som f.eks. lagerstatus, tekniske specifikationer samt inspiration til at bygge i træ. Den slags informationer skal man typisk tale med en fagkyndig i eksempelvis byggemarkedet om, men vi har valgt at supplere ved at dele vores ekspertise om træ online, siger hun.

Keflico står i det hele taget overfor en øget digitalisering af forretningen, fortæller Camilla Hyldgaard Thomsen. Digitale tiltag som trævirksomhedens nye webshop er nemlig nødvendige, hvis tilgængeligheden til træ og træprodukter skal øges i fremtiden:

- Digitaliseringen har åbnet nye muligheder, og det gælder også for os i træbranchen. Den digitale vej rummer et stort potentiale for at gøre træ mere tilgængeligt og dermed øge anvendelsen af træmaterialer i blandt andet byggeriet. Derfor har vi også flere digitaliseringsprojekter i vores pipeline, siger hun.

-dc

6/7 2023