Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring- Den helt store mission for 2025 bliver at bygge videre på den stærke lokale tilstedeværelse i og omkring Støvring, siger ny direktør i Bygma Støvring, Thomas Kargaard.

Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

På årets første dag har Bygma Støvring fået ny direktør i Thomas Kargaard, der har en baggrund som tømrer og er opvokset i en tømrerfamilie. Han kommer fra en lang karriere i køkkenbranchen og har været medindehaver af fire butikker i Svanekæden

Det er en personlighed med bred erfaring indenfor alt fra ledelse af b2b-salg og personaleansvar, der fra det nye års begyndelse er at finde i direktørstolen hos Bygma Støvring.

Da rådhusklokkerne ringede det nye år ind, betød det nemlig samtidig, at Thomas Kargaard skiftede en professionel tilværelse i køkkenbranchen hos blandt andet Svane Køkkenet ud med en stilling i den største danskejede leverandør til byggeriet.

- At blive direktør i Bygma Støvring er en udfordring, jeg har set meget frem til. Efter i mange år at have arbejdet i køkkenbranchen med salg og ledelsesansvar både på butiks- og kædeniveau, er jeg klar til et karriereskift, hvor jeg kommer tættere på kunder og medarbejdere på daglig basis.

- Samtidig tager jeg en masse erfaring fra køkkenbranchen med ind i Bygma, hvor det overordnede organisatoriske arbejde med salgsledelse, budgetter og strategi langt fra er nyt for mig, forklarer Thomas Kargaard om sin nye stilling.

Tilgangen af en så erfaren profil glæder da også regionsdirektør hos Bygma Peter Schepler, der ser frem til samarbejdet.

Han fremhæver 49-årige Thomas Kargaards andel i fusionen af fire forskellige Svane Køkkenet-butikker under et ejerskab som et eksempel på den slags ledelseserfaring, nordjyderne kan se frem til at nyde godt af:

- Thomas kommer med alle de kvaliteter, der skal til for at bygge videre på Bygma Støvring som en professionel arbejdsplads, hvor nordjyderne kan være sikre på ordentlig rådgivning og imødekommende medarbejdere, udtaler regionsdirektøren og tilføjer:

- Jeg er overbevist om, at Thomas er den rette til at styrke vores position i regionen, og jeg tror, 2025 bliver et rigtig godt år med en positiv udvikling, som jeg glæder mig til at følge.

Thomas Kargaard peger på sammenholdet og den lokale forankring som nøglepunkter i udviklingen af Bygma Støvring.

- Jeg glæder mig først og fremmest til at få indsigt i forretningen. Det handler for mig om at have et stærkt team af medarbejdere og sammen med dem udvikle Bygma Støvring til at blive et lokalt forankringspunkt i området, siger Thomas Kargaard.

-dc

8/1 2025
  • Davidsen dropper tømmerhandel

    Davidsen dropper tømmerhandel

    trae ›Davidsens Tømmerhandel skifter navn til Davidsen. Det meste af forretningen forbliver uændret, men udover navneskiftet redigeres der også en lille smule i logoet
  • Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    trae ›Stark styrker sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 kvadratmeter stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning
  • Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    byggeri ›Der blev i november skabt 2.700 nye job, og 2.900 nye arbejdspladser i den private sektor
  • Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Det kræver en manuel gennemgang af alle anmeldelser om tyverier fra lastbiler/varebiler for at opgøre antallet af anmeldelser, der alene vedrører tyveri fra varebiler
  • - Træ er perfekt uperfekt

    - Træ er perfekt uperfekt

    trae ›Træ har for alvor vundet indpas i byggeriet ved renoveringer og bevaring, men også i opførelsen af nye huse og større ejendomme. Interessen for særligt træ til facadebeklædning mærker man hos den nordjyske træleverandør Keflico
  • Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    trae ›Dornen er designet med en borespids, der reducerer revner og gør det muligt at skrue direkte gennem både træ og aluminiumsbeslag. På den måde eliminerer dornen behovet for forboring, hvilket gør montagen nemmere, hurtigere og mere ergonomisk
  • Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    tag-tagsten ›Det nye Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester tæt ved Glostrup Station er en milepæl i ejendoms- og udviklingsselskabet AKF's fremtidsvision for mere klimavenlige boligkoncepter
  • Debat: Ansvarlig skovbrug er et fælles ansvar

    Debat: Ansvarlig skovbrug er et fælles ansvar

    trae ›En undersøgelse fra Dansk Træforening viser, at 97 procent af det træ, medlemmerne importerer til Danmark, er certificeret. Dokumenteret bæredygtigt træ er afgørende for at lykkes med den grønne omstilling, mener foreningens direktør, Jakob Rygg Klaumann