Triplan International annoncerer ledelsesændringer som led i ambitiøs vækstplan
SPONSORERET INDHOLD: Som en del af en ny og ambitiøs vækstplan for Skandinavien har Triplan International annonceret væsentlige ændringer i ledelsen. Ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2024
Henrik Finsen er udpeget som ny administrerende direktør. Henrik Finsen har de seneste 18 måneder været medlem af Triplan Internationals bestyrelse.
Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for AL-KO Ginge, hvor han har været de sidste otte år. Tidligere har han også været divisionsdirektør i både Husqvarna Group og Flügger Group.
Med sin mangeårige erfaring inden for byggebranchen bliver det Henrik Finsens opgave sammen med det øvrige team at realisere Triplan Internationals ambitiøse vækstplan 2030 med fokus på bæredygtighed.
Klaus Groth Larsen, der hidtil har været administrerende direktør for Triplan International, fortsætter som koncerndirektør med ansvar for produktion, forretningsudvikling og opkøb.
Klaus Groth Larsen har gennem de seneste tolv år været en central og afgørende figur i udviklingen af Triplan International og har med sin strategiske og tekniske indsigt bidraget væsentligt til virksomhedens vækst.
Det fortsætter i den nye rolle, ligesom Klaus Groth Larsen fortsætter som hovedaktionær i koncernen.
Med udnævnelsen af Henrik Finsen understreger Triplan International A/S sin ambition om at fastholde og udbygge sin markedsposition gennem innovative løsninger og skarpt fokus på kundernes behov.
Ledelsesændringerne er et led i en omstrukturering, der skal sikre, at Triplan International står stærkt i en tid med øget konkurrence og skiftende forbrugerpræferencer i byggebranchen, samtidig med at vækstplan 2030 med fokus på bæredygtighed realiseres.