BygTek LIVE: Batteriet svigter ikke, når det bliver rigtig koldt
Hiltis nye batteriplatform, Nuron, kan bruges helt ned til -17 grader uden risiko for permanent skade på batterierne. Se hele BygTek Live om Nuron her
For nogle uger siden deltog Hilti Danmarks marketingdirektør, Anders Stilling Johansen, i BygTek Live, hvor han tegnede og fortalte om alt det, som Hiltis nye batteriplatform, Nuron, kan.
Og Anders Stilling Johansen havde svar på det meste, men undervejs var der en iagttager, der fik udfordret hans paratviden ved at spørge til eventuelle kapacitetsfald i lave temperaturer.
For at være sikker på, at han kunne give et svar, der var 100 % korrekt, måtte han lige hjem at vende, og nu ligger svaret klar:
Batterierne i Hiltis nye batteri- og værktøjsplatform kan benyttes i temperaturer ned til -17 graden uden risiko for permanent skade og uden mærkbar reduktion af kapacitet og ydeevne.
Har tænkt cirkulært i produktionsfasen
Udover batteriets kvalitet, ydeevne og mange funktionaliteter fortalte Anders Stilling Johansen under BygTek Live bl.a. om, hvilke tanker der har ligget bag produktionen af den nye platform. Og her har bæredygtighed og en cirkulær tankegang været i højsædet.
Eksempelvis er den plastik, der er blevet brugt til at producere værktøjet, i en kvalitet, så den kan bruges og genbruges i årevis. Samtidig er flere af delene i værktøjet genbrug fra gamle værktøjer for at gøre op med brug og smid væk-kulturen.
Du kan se hele udgaven af BygTek Live om Nuron (26 minutter) med Anders Stilling Johansen ved at klikke her.
-dc