Bygma Red Week
scroll
Reducerer sin miljøpåvirkning med 17 %Geberit-gruppen har gjort betydelige fremskridt med at reducere sin miljøpåvirkning og CO2-udledning.

Reducerer sin miljøpåvirkning med 17 %

Geberit har arbejdet intenst med at reducere det aftryk sanitetsvirksomheden sætter på planeten, Sidste år lykkedes det virksomheden at nedbringe sin miljøpåvirkning med 17,1 % trods en øget omsætning på 4,8 %

På et år har sanitetsvirksomheden Geberit formået at mindske sin miljøpåvirkning med 17,1 %. Det fremgår af virksomhedens bæredygtighedsrapport for 2022. 

I rapporten bekræftes virksomhedens fortsatte dedikation til at reducere sin miljøpåvirkning og fremme de mere miljøvenlige praksisser.

- Vi har et ansvar for at innovere og introducere nye og grønnere løsninger. Selvom 2022 bød på flere udfordringer for mange virksomheder, så forblev vi dedikerede til vores bæredygtighedsstrategi og overgik vores målsætninger. Det har kun inspireret os til at sætte endnu større mål for fremtiden, siger direktør Bent Knudsen.

Rapportens nøgletal udleder følgende:

- Geberit-gruppens samlede miljøpåvirkning er faldet med 17,1 % i 2022. I samme periode steg nettoomsætningen med 4,8 %. Miljøpåvirkningen i forhold til nettoomsætningen faldt derfor med 20,9 %.

- Siden integrationen af den energikrævende keramikproduktion i 2015 er eco-efficiency blevet forbedret med 56,8 %.

- Sammenlignet med det foregående år var der en markant reduktion på 18,1 % i den absolutte CO2-udledning, hvilket oversteg virksomhedens mål om at reducere emissionerne med 5 % om året.

- Siden 2015 er vandforbruget i produktionen faldet med 22,4 %.

Et af Geberits kernefokusområder er omhyggelig brug af vand som en værdifuld ressource, både med hensyn til forbruget i produktionen og i brugsfasen. En modelberegning viser, at vandforbruget til toiletskylning er faldet med ca. 80 % siden 1952 - fra 70 liter til 14 liter pr. person pr. dag - takket være vandbesparende produkter som Geberits dobbeltskyl og stop-and-go betjeninger.

- Vi har et langsigtet perspektiv i alle vores bestræbelser. Med næsten 150 års erfaring er vi hos Geberit dedikeret til at udvikle løsninger, partnerskaber og produkter, der vægter kvalitet, pålidelighed og det miljømæssige ansvar højt, siger Bent Knudsen.

Geberit har allerede sat nye bæredygtighedsmål for at opnå yderligere fremskridt. Med den nye CO2-strategi er Geberits mål på mellemlang sigt at reducere CO2-udledningen med 5 % årligt i forhold til nettoomsætningen, svarende til en relativ CO2-reduktion på 80 % i 2035 sammenlignet med referenceåret 2015.

-dc

15/5 2023