Vvs-tyve stak af på ladcykler

Vvs-tyve stak af på ladcykler


En politipatrulje i Ringsted opdagede to mænd på ladcykler, og de satte farten op, da de så patruljebilen.

Det lykkedes betjentene at afskære vejen for den ene ladcykel, men den anden slap bort.

En 27-årig mand fra Ringsted blev anholdt, da han ville løbe fra stedet, og på ladcyklen lå en del vvs-udstyr, som den 27-årige ikke kunne redegøre for, hvorfra han havde.

Den ene betjent var løbet ind på Ringsted Station, hvor han fandt den anden ladcykel stillet.

Et vidne havde set en mand sætte cyklen og stikke af over skinnerne

En del vvs-udstyr

Den ene ladcykel havde ridset stelnummeret væk, og den anden viste sig at være stjålet i Ringsted i december.

På ladcyklerne blev fundet vandhaner, toiletsæde, bruseslange og flere andre vvs-produkter, og alt blev taget med for at finde frem til, hvorfra det var stjålet.

Den 27-årige er fortsat i politiets varetægt, men det lykkedes ikke politiet at finde frem til medgerningsmanden.

DanB

18/1 2026