Nybyggeri med risiko for overophedning

Boligministeren vil næste år vurdere, om Bygningsreglementets regler for temperaturer i nybygninger skal revideres

Af Dan Bjerring

Ifølge et svar fra boligminister Jacob Mark (SF) til Anders Storgaard (KF) er det ”fornuftigt” at undersøge, hvilken betydning forskellige vejrdata har for vurderingen af risikoen for overophedning i nybyggeri

Anders Storgaard har bedt ministeren vurdere, om nybyggeri i Danmark opføres med en for stor risiko for overophedning og kølebehov.

Samtidig vil han vide, om kravene til nybyggeri fremover bør baseres på klimafremskrivninger frem for historiske vejrdata.

Jacob Mark understreger, at det er vigtigt, at nybyggeri indrettes, så der er gode forhold for brugerne, herunder også temperatur og risikoen for overophedning:

- Jeg har fulgt de historier, der har været hen over sommeren, hvor boligejere har fortalt om meget varme nybyggede boliger. Det giver selvsagt ikke mening at opføre nye boliger, som bliver så varme i sommermånederne, at de kræver om fattende nedkøling for at være behagelige at opholde sig i, lyder det i svaret fra ministeren.

Han erkender derfor, at ”i takt med at temperaturerne stiger som følge af klimaforandringerne, er det relevant løbende at se på, om de metoder og data, vi bruger til at vurdere risikoen for overophedning i bygninger, fortsat er de rigtige”.

Derfor bør det undersøges, hvilken betydning forskellige vejrdata og beregningsmetoder har for vurderingen af risikoen for overophedning i nybyggeri:

- Bygningsreglementet stiller krav om et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende indeklima i forhold til bygningens anvendelse. Det indebærer blandt andet, at vinduer skal udformes, placeres og om nødvendigt afskærmes, så solindfald ikke medfører overophedning, noteres det videre i svaret fra ministeren.

Risikoen kan eksempelvis begrænses med mindre vinduesarealer mod syd og vest eller udvendig solafskærmning. 

Temperaturforholdene skal dokumenteres ved beregninger for de mest udsatte rum - eksempelvis soveværelser med store solbelastede vinduer. Beregningerne skal bygge på historiske vejrdata. 

For boliger med mulighed for udluftning gennem vinduer kan kravet normalt anses for opfyldt, hvis beregningen viser højst 100 timer over 27 °C og højst 25 timer over 28 °C om året i brugstiden. Det er bygningsejeren, som har ansvaret for, at kravene er opfyldt og dokumenteret.

Kravene er minimumskrav, og det betyder, at bygningsejeren frit kan vælge at supplere beregningsgrundlaget med fremskrevne klimadata, der beskriver mulige fremtidige klimaforhold:

- Disse data og dermed vurderingen af det fremtidige behov for køling er dog præget af en vis usikkerhed. Samtidig kan det have betydning for bygningens udformning, omkostninger og energiforbrug, hvis sådanne data lægges til grund for beregningerne. 

- Hvis der etableres større køleanlæg end nødvendigt, kan det øge forbruget af materialer og CO2-udledningen.

Ministeren oplyser til slut, at Boligstyrelsen forbereder en analyse af, hvordan forskellige vejrdata og beregningsmetoder kan bruges til at vurdere risikoen for overophedning, og hvad de betyder for bygningernes udformning, økonomi og energiforbrug. 

Resultaterne forventes klar medio 2027, hvorefter ministeren vil tage stilling til, om der er behov for at justere de gældende krav og beregningsforudsætninger.