Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Af Dan Bjerring
Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen, rejste for et par måneder siden problematikken omkring håndværkernes muligheder for at slippe af med byggeaffald.
Dengang var det mineraluld, der var problemer med, efter at Miljøstyrelsen pludselig ændrede retningslinjerne for, hvordan affald, der indeholder mineraluld, skal håndteres.
Mange i byggebranchen erfarede pludselig, at det er umuligt at sende rester fra byggearbejder til genbrug eller deponi, fordi virksomheder i affaldsbranchen og genbrugspladser nægter at modtage affaldet. De nye regler tolkes simpelthen forskelligt.
Derfor hober affaldet sig nu op hos de lokale virksomheder. Politikerne ’trøster dem med’, at der findes en løsning ved årsskiftet.
Der viser sig lignende problemer med håndtering af asbestaffald. Som specialist i asbesthåndtering har entreprenørvirksomheden S.P. Jensen oplevet en kolossal vækst i asbestsager, siden de nye asbestregler trådte i kraft 1. januar 2025.
I 2025 håndterede S.P. Jensen mere end 310 ton asbestaffald, mens tallet for 2024 var lidt over 90 ton.
Tendensen er fortsat i 2026, og det har skabt problemer, fordi Nordværk, der er Danmarks tredjestørste affaldsselskab og ejet af syv nordjyske kommuner, nægter at aftage asbestaffald fra eksempelvis badeværelserenoveringer, i lukkede plastspande.
Fliser og klæb
Kristian Løhde Woxholt, der er miljøkonsulent hos S.P. Jensen, fastslår over for BygTek, at Nordværk ikke accepterer at aftage affaldet, når det pågældende asbestaffald – typisk fliser og klæb – afleveres i plastspande:
- Ved blandt andet badeværelsesrenoveringer bliver affaldet pakket forsvarligt inde i selve saneringszonen i lukkede murerspande.
- Det er den sikreste måde at håndtere tungt og skarpt asbestaffald på, men når vi vil aflevere det emballerede affald, bliver det afvist, fordi murerspandene betragtes som ’genanvendelig hård plast’, fortæller han.
Der er altså ikke tale om, at asbestaffaldet IKKE er forsvarligt emballeret, men alene at Nordværk – i modsætning til andre genbrugspladser/affaldsselskaber definerer emballeringen som ’hård plast’, der skal genanvendes for sig:
- Men i modsætning til plastposer og anden plastemballering risikerer vi ikke, at der går hul på murerspandene, og asbestfibre slipper ud i omgivelserne.
- Det er altså både for medarbejderne og omgivelserne en mere sikker emballage. At forbyde murerspandene er rendyrket bureaukrati, og i stedet lægger vi murerspandene over i 'bigbags' og emballerer dem som asbestaffald. Så vil genbrugsstationen gerne modtage det, fortæller Kristian Løhde Woxholt.
Ifølge S.P. Jensen er en ompakning fra murerspandene til anden emballage ikke en forsvarlig løsning, fordi princippet i asbestsanering er, at affaldet ikke bør åbnes, ompakkes eller håndteres igen, når det først er forsvarligt emballeret:
- Hver ekstra håndtering øger risikoen for, at asbestfibre frigives og spredes. Vores medarbejderes sikkerhed er det vigtigste.
- Derfor efterlyser vi en tættere dialog med myndighederne, så man kan løse problemerne på en måde, der fungerer i praksis – både ude på byggepladsen og i den efterfølgende håndtering af affaldet, siger miljøkonsulenten.
Det er også et problem, at forskellige kommunale procedurer fortsat skaber problemer flere steder i landet.
S.P. Jensen efterlyser derfor en dialog om, hvordan arbejdsmiljø, affaldshåndtering og den grønne omstilling kan hænge bedre sammen i praksis:
- Asbestproblemet drejer sig primært om småaffald, mens hele tagplader er lettere at emballere forsvarligt, og de modtages som regel uden at skabe problemer. Vi oplever ikke samme problemer i andre kommuner, som vi har i Nordjylland, siger Kristian Løhde Woxholt.
