Anlægsgartner har nok at rive i
Bred vifte af opgaver sikrer et passende aktivitetsniveau for Aalborg Anlægsgartneri
Aalborg Anlægsgartneri laver meget andet end haver.Derfor har man ikke mærket meget til finanskrisen i det nordjyske, hvor mange faste opgave året rundt for såvel private som virksomheder, offentlige virksomheder samt grundejer- og boligforeninger altid giver arbejde
- Haverne er dog fortsat en af vore primære opgaver. Efter husejerne har fået nyt køkken og nyt badeværelse, så er turen kommet til haven. Specielt er det med hensyn til nye haver, at mange ønsker den fiks og færdig.
Det vil sige med store hækplanter, store buske og træer samt rullegræsplænen. Mange ønsker samtidig mere sjældne planter – eller i hvert fald planter og buske, som naboen ikke har, siger indehaverne Bente og Frank Andersen
”fortsættes…”
Og en ny udvikling er i gang. Bente og Frank Andersen venter, at udekøkkenet og udendørs spa snart er et overstået stadium i den almindelige udvikling. Til gengæld ønsker haveejerne sig i dag en stilren og enkelt have. En brugshave, der også giver plads til børnenes boldspil – og lidt roderi i hyggens navn. Og en have, der giver ro ovenpå vores travle hverdag.
- Næsten ingen opgaver er for små – eller for store. Skal fru Jensen have plænen klippet nogle gange hen over sommeren, ja, så gør vi det. Ellers er opgaverne brolægning, containerservice, flisebelægning, nyanlæg, viceværtservice, mindre entreprenøropgaver samt snerydning.
Opgaver vi laver for såvel private, firmaer, offentlige virksomheder samt grundejer- og boligforeninger. Disse flerstrengede aktiviteter giver os en kontinuerlig fast indtægt, og vi har haft opgaver nok hele tiden. Vi har længe været 12 medarbejdere, og har ingen planer om at indskrænke. Kunne vi få kvalificerede medarbejdere, så var vi også flere. Men det er umuligt i disse tider, siger Bente og Frank Andersen.
Firmaet har netop investeret i seks nye biler til firmaet. En investering der bl.a. skal medvirke til at give et godt indtryk af firmaet udadtil – en profilering, som også er vigtigt for Aalborg Anlægsgartneri. Samtidig har firmaet investeret i et nyt kompakt og effektivt sorteringsanlæg – McCloskey MiniSizer.
- Den sparer os for mange timers arbejde, fordi vi kan sortere jorden i forbindelse med nyanlæg. Vi kan sortere egen muld til genanvendelse og slipper for at skulle køre det væk, siger Bente og Frank Andersen.
McCloskey MiniSizer er den mindst af McCloskey sorteringsanlæg. Det er et kompakt anlæg til høj kvalitetssortering, hvor plads og transportmuligheder er begrænsede. Den har dobbeltdækkende sigte på 1,5x1,5 meter og kan producere op til 40 kubikmeter mangeartede materialer i timen.
Den fås både på hjul (3200 kg.) og som stationær (2500 kg.). Den stationære er dog let at flytte med den forholdsvis lave vægt.
tøtte