Arkitekter skal være frækkereEgernsund Tegl vil i dialog med arkitekter, som vi

Arkitekter skal være frækkere

Arkitekter skal have fødselshjælp til at turde realisere den gode idé med tegl, mener Egernsund Tegl

- Arkitekter skal turde projektere mere frækt, mere vovet, mere ambitiøst i tegl. Og vi, der producerer teglen, skal tage langt større ansvar, mener Bjarne Sjørring, direktør i Egernsund Tegl.

Den sønderjyske teglproducent skyder nu en række ambitiøse workshops i gang for den danske arkitektstand. Målet er tegl på helt nye måder

- Tag et kig rundt i landet, og du vil kun opleve ganske få eksempler på virkeligt innovativt byggeri med Danmarks byggemateriale nummer ét – den gamle, klassiske mursten. Synd og skam, for mulighederne er uendeligt mange. Ikke mindst med introduktionen af den ikke-bærende skalmur, fremhæver Bjarne Sjørring.

Rækken af workshops skal åbne op for en friere, frækkere og langt mere eksperimenterende anvendelse af den kendte mursten.

- Det skal bl.a. ske ved at aflive ”plejer”, nedbryde gamle vaner og ikke mindst: Skabe kort afstand mellem arkitekt og producent. Det sidste kan kun gå for langsomt, for vi som producenter bærer også en del af ansvaret for den manglende kreativitet i byggeriet, erkender Bjarne Sjørring.

”fortsættes…”

Vanetænkning og ”det kan man da ikke”-mentalitet er en af de barrierer, som gør det svært for mange arkitekter at løfte kreativiteten med tegl til nye højder, erfarer Bjarne Sjørring:

- Sidder du på en tegnestue, så gør du det, der bringer dig nemmest fra a til b – det, du plejer – for det ligger dybt i det menneskelige dna at følge vanens magt. Samtidig er der måske også en flig af frygt for at blive mødt med modstand, hvis du som arkitekt kommer med et alt for usædvanligt teglprojekt – dét, jeg kalder ”det kan da ikke lade sig gøre”’-mentalitet, siger Bjarne Sjørring.

Vanens magt kombineret med en lille flig af frygt for at møde modstand, kan Carsten Bonde Schaarup, F2 Arkiteker, godt nikke genkendende til. Han var en af de arkitekter, som deltog i den første workshop, der løb af staben på Gl. Brydegård på Fyn i september.

- Hvis ikke man har gennemtænkt, hvordan man præcist vil gøre det, og hvad det koster, så afholder man sig nok fra at tænke alt for utraditionelt i tegl. Helt konkret kan jeg f.eks. være bange for, at det går ud over prisen – at det bliver dyrere, fordi håndværkerne skal arbejde anderledes end normalt. Det kan godt være et dilemma, erkender Carsten Bonde Schaarup, som på workshoppen bl.a. luftede et stort personligt ønske om at projektere med teglsten muret under terræn.

Jesper Thyge Brøgger, selvstændig arkitekt maa, er en anden af de arkitekter, som deltog i den fynske workshop. Også han kender til frygten for modstand. Til gengæld tror han på, at den i mange tilfælde er helt ubegrundet.

- Jeg oplever, at alle involverede – helt ned til de murersvende, der skal udføre idéen i praksis – meget gerne vil være med på de anderledes og nytænkende projekter i tegl, pointerer han.

Rikke Ask, arkitekt maa og konsulent i Egernsund Tegl i Region Syddanmark forklarer, at række af workshops skalskabe rum for erfarings- og idéudveksling arkitekter imellem – og ikke mindst: Rum til at føde helt nye idéer og være aktive fødselshjælpere på dem.

- Målet er, at næsten uanset hvordan en arkitekt ønsker at vende og dreje en mursten, så har vi enten løsningen eller fødselshjælperen, siger Rikke Ask.

Hun har stået for planlægningen og gennemførelsen af den første workshop. De næste to er allerede program- og datosat. Det bliver lige i starten af det nye år.

For at demonstrere, at den sønderjyske teglproducent altså mener hvad, de siger, tilbyder Egernsund Tegl at finansiere de beregninger, der skal til.

- Hvis en af arkitekterne har fået en idé på workshoppen og oven i købet gerne vil føre den ud i livet, så støtter vi op med beregninger i samarbejde med Teknologisk Institut, kvit og frit. Det her handler i høj grad også om at få skabt fokus på, at den nytænkende idé ikke nødvendigvis er lig med et budget i de højere luftlag, påpeger Bjarne Sjørring

tøtte

23/10 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød