Bygherrerne styrker konkurrencen
Ny guide skal give bygherrerne effektive indkøbs- og udbudstrategier
Bygherreforeningen har netop i samarbejde med Konkurrencestyrelsen udgivet en guide til bygherrers indkøbs- og udbudsstrategier. Guiden indeholder en række gode råd om, hvordan bygherrerne kan udforme udbudsstrategier, der både styrker den samlede konkurrence i byggeriet og konkurrencen om den enkelte opgave.- Der er behov for at bygherrernes udbud sker ud fra formulerede strategier, så bygherrerne ikke forfalder til vanetænkning eller ukritisk accepterer rådgivernes ideer. Den nye guide skal inspirere bygherrerne til at afprøve nye udbudsstrategier uden at overtræde gældende regler, siger direktør Henrik Bang, Bygherreforeningen.
Guiden retter sig især mod de offentlige og offentlig støttede bygherrer, der er reguleret af tilbudslovgivning og EU-direktiver, men også andre professionelle bygherrer kan hente inspiration og ideer til formuleringen af en udbudsstrategi.
Guiden beskriver bygherrernes fordele og ulemper ved at benytte forskellige fremgangsmåder i forbindelse med tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, gennemførelse af markedsanalyser og anvendelse af forskellige udbuds- og kontraheringsformer.
"fortsættes..."
Guiden vil blive præsenteret for Bygherreforeningens medlemmer i morgen den 24. september 2008 i FUHU’s konferencecenter.
Bygherreforeningen påtænker i umiddelbar forlængelse heraf at etablere et udbudsforum for medlemmerne, hvor konjunkturudvikling og erfaringer med implementering af strategierne kan diskuteres.
- tøtte