Kombinationsfræser fra DeWalt
Kombinationsfræseren er et nyt, alsidigt værktøj med stor præcision
DeWalt har lancerer en helt ny fræser, hvor motoren kan udføre flere forskelligeopgaver. En kompakt men samtidig kraftfuld maskine i et ergonomisk
letvægtsdesign. Kombinationsfræseren er den første af sin slags på markedet
og øger anvendelsesområdet betydeligt, er let at anvende og sikrer meget høj
præcision.
Kombinationsfræser D26204K tilbyder den professionelle håndværker et effektivt og mere kraftfuldt værktøj af høj kvalitet og er især velegnet til bl.a. snedkere, bådebyggere, køkkeninstallatører og andre håndværkere, der har behov for øget mobilitet og værktøj med lang holdbarhed. Maskinen kan anvendes til flere forskellige opgaver med én og samme motor og er nem at kontrollere ved alle typer
af fræsning.
Ved hjælp af det medfølgende tilbehør kan motoren udstyres med base til enten kantfræsning eller håndoverfræsning. Eksempler på opgaver er laminattrimning, kantfræsning, fræsning til hængsler, notfræsning etc. Det nye multi-base-koncept passer til alle 8 mm opgaver. Det er simpelt hen to maskiner i én.
Motoren er på 900 Watt og har elektronisk hastighedskontrol, som giver blød start og sikrer, at den valgte hastighed fastholdes selv under belastning.
Kombinationsfræseren har en baseplade med frit udsyn og dobbelte LED-lamper, som øger overblikket omkring fræsestålet for øget præcision. Gummihåndtagene giver større komfort, forbedret ydelse øger produktiviteten, og spindellåsen sikrer
hurtig og nem udskiftning af fræsestål. Derudover har den nye kombinationsfræser et såkaldt ”quick release”, som gør det hurtigt og let at skifte basepladen.
tøtte