Lav din egen arkitekturguideDansk Arkitekturguide rummer væsentlig arkitektur

Lav din egen arkitekturguide

Dansk Arkitektur Center lancerer et online-redskab, der gør det nemt at sammensætte og planlægge byvandringer i Danmarks fire største byer

Måske søger du inspiration til oplevelser på en forlænget weekend i Aalborg. Måske vil du gerne ud og gå i arkitekten Hack Kampmanns fodspor i Århus. Eller måske kunne du tænke dig at se de nyeste byrum i Odense eller de prisbelønnede boligbyggerier i Ørestad i København. I alle tilfælde er Dansk Arkitekturguide et godt sted at søge hjælp.

Danmarks første webbaserede arkitekturguide lanceres nu med nyt design, nye bygninger, byrum og byvandringer, men også med mulighed for at søge på arkitekter, perioder og bygningstyper. På den måde kan man sammensætte sin personlige byvandring til lige præcis det, man helst vil ud og opleve.

Alternativt kan man lade sig lokke af 25 færdige byvandringer komplette med kort, tekst og billeder klar til at printe ud og tage med. Som noget helt nyt har guiden desuden fået en version til mobiltelefoner.

”fortsætter…”

- Vi vil gøre det så let som muligt at tage sin byvandring med sig. De printede ture skulle gerne føles som en helt lille guidebog, men man kan også sende sin tur til mobiltelefonen og tage den med i lommen. Står man ude i byen, kan mobilversionen af guiden blandt andet vise vej til interessant arkitektur i nærheden, siger projektleder Rune Huvendick Jensen fra Dansk Arkitektur Center.

Pt. rummer Dansk Arkitekturguide beskrivelser af 350 bygninger og byrum i København, Århus, Aalborg og Odense, men guiden vil løbende blive udvidet – og brugerne inviteres til at være med.

På websitet er alle velkomne til at anbefale bygninger og byrum, som de mener mangler i guiden. Og har man lavet sin egen byvandring, er det desuden muligt at sende den ind til sitet, så andre brugere kan få gavn af den.

For eksempel har journalist og forfatter Peter Olesen lavet en tur til genbrugte huse i Odense.

Af andre nye byvandringer kan nævnes en tur langs Havnefronten i Aalborg og gennem Ørestad i København. Begge steder kommer man forbi nytænkende og prisbelønnet kultur- og boligbyggeri.

Fakta om Dansk Arkitekturguide

Dansk Arkitekturguide er finansieret af Realdania og drevet af Dansk Arkitektur Center. Guiden har eksisteret siden 2003.

Dansk Arkitekturguide rummer væsentlig arkitektur i København, Århus, Aalborg og Odense fra historiske kirker og klostre til nyopført bolig-, kultur- og erhvervsbyggeri.

Guiden har en side på Facebook, hvor man kan holde sig orienteret om kommende opdateringer og nye tiltage

Om kort tid lanceres også en engelsk udgave af Dansk Arkitekturguide, som derfor er særdeles velegnet til turister.

Tekst og billeder i guiden er produceret af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (KASB), Københavns Kommune, Århus Kommune, Aalborg Kommune, Odense Kommune og en række skribenter, fotografer og arkitektvirksomheder.

Website og mobilsite er designet og programmeret af B14. Mobilsitet er optimeret til smartphones – dvs. webbrowserne Safari (iPhone), Opera og udvalgte andre.

tøtte

Find guiden her…

14/1 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød