Legat for himmelsk lys
Vinduesproducent uddeler Dagslyslegat til to dimmiterende arkitekter
For første gang uddeler vinduesproducenten Velfac et Dagslyslegat til to dimmiterende arkitekter for deres arbejde med dagslys.
De to nyudsprungne arkitekter er: Mikkel Thams Olsen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, der præmieres for sit forslag til en københavnsk moske, hvor danske muslimers forankring i det nordiske afspejles i islamisk og nordisk lyssætning.
Samt Lars Vilsgaard fra Arkitektskolen Aarhus, der præmieres for sit forslag til et fossilmuseum på Mors, hvor dagslyset bruges til at fortælle terrænets historie.
Dagslyslegatet er på 15.000 kroner og uddeles af Velfac i samarbejde med LYSnET - et netværk, der arbejder for at øge fokus på undervisning og forskning i fagområdet lys.
- nn