Ny formidling af Det Digitale Byggeri
Nyt design på hjemmesiden for Det Digitale Byggeri skal få svære begreber ned på jorden
Praktiske værktøjer og erfaringer med digitalt byggeri er omdrejningspunktet på hjemmesiden for Det Digitale Byggeri, som netop er blevet frisket op med nyt design og nyt indhold.
Målet med hjemmesidens nye design og indhold er at formidle viden og værktøjer om Det Digitale Byggeri på en overskuelig måde og samtidig få emner som projektering i BIM og brug af IFC ned på jorden i en letforståelig og anvendelig form.
Hjemmesiden henvender sig bredt til alle i byggebranchen og vil løbende blive opdateret med nyheder, cases og anvisninger. Særligt vil der blive sat fokus på erfaringerne fra den række afprøvningsprojekter, som Implementeringsnetværket gennemfører i forbindelse med det fondsstøttede udviklingsprojekt ”Ny Viden til Byggefagene” frem til udgangen af 2010.
Implementeringsnetværkets task force af eksperter arbejder allerede med de første fem afprøvningsprojekter, som bl.a. omhandler projektering i BIM, digital opmåling og simulering af energibesparelsespotentialet i eksisterende bygninger.
Flere afprøvningsprojekter er i støbeskeen, og man vil løbende kunne følge projekterne og erfaringerne på hjemmesiden.
tøtte