Ny stort uddannelsescenter på Færøerne
BIG og Fuglark Arkitekter vinder konkurrencen om nyt, stort uddannelsescenter på Færøerne
BIG - Bjarke Ingels Group og et team af konsulenter har vunder konkurrencen om det største byggeprojekt i færøsk historie, det 19.200 kvm. store Uddannelsescenter i Thorshavn.BIG og Fuglark Arkitekter samt et team af ingeniører bestående af Lemming & Eriksson, Sámal Johannesen, Martin E. Leo og KJ Elrad, står bag forslaget til det nye Uddannelsescenter i Marknagil, i udkanten af Thorshavn.
Institutionen skal udgøre rammen for den fremtidige koordination og udvikling af alle ungdomsuddannelser i hovedstadsområdet og skal som det største byggeprojekt i færøsk skolehistorie huse Færøernes Gymnasium og HF-kursus, Teknisk skole i Thorshavn, samt Færøernes Handelsskole med i alt 1.200 elever og 300 undervisere.
Det vindende forslag blev udvalgt blandt fem projekter af en enstemmig jury, bestående af en fagdommer, repræsentanter fra Kulturministeriet, Landsverk, samt ledelsesrepræsentanter fra alle tre skoler, bistået af COWI.
Juryen udtaler:
”Teamet har fra første præsentation udvist et godt greb om opgaven. Projektet virker klart, og det er indtrykket, at bearbejdningen har fundet sted på et tidligt tidspunkt i processen med en tydelig kommunikation af funktionaliteterne i projektet.”
”fortsætter…”
Beliggende på en skråning, 100m over havets overflade med 360 graders panorama udsigt over land og vand, by og natur, er Uddannelsescentret ved Marknagil udformet som en vortex (hvirvel,red.) af liv af læring – på en gang udadvendt mod den omgivende by og landskab og fokuseret indadtil omkring det indre landskab for læring og socialt liv.
Det nye uddannelsescenter disponerer hver skole, som en skole i skolen, med optimale forhold for den enkelte institution, hvor der samtidig tilstræbes en samling af de enkelte skoler og fællesfunktioner omkring et fælles landskab for læring og liv.
Uddannelsescenterets tre skoler skal fungere selvstændigt og optimalt hver for sig, og gradvist over tid kunne vokse sammen i højere grad efterhånden som lærere og elever begynder at opdage, hvilke synergier der beriger læringsmiljøet, samt hvilke aktiviteter der bedst bevares uafhængigt af hinanden. Institutionens samlingssted placeret centralt i bygningen, udgør det naturlige mødested og binder skolen sammen på tværs af etageskel og faggrupper.
Området er udtænkt som en arkitektonisk fortolkning af det karakteristiske færøske kuperede landskab af trapper og terrasser for forskellige sociale og faglige aktiviteter. Plateauer til gruppearbejder eller frokost, danner plads til et egentligt auditorie og udgør samlet et kæmpe amfiteater til ugentlige morgensamlinger eller større sociale og faglige begivenheder.
Bjarke Ingels, ledende partner i BIG, oplyser, at som et ideelt funktionsdiagram forestiller han sig skolen som en pædagogisk bygningsskulptur i det åbne kuperede landskab. Formet af hensynet til dens indre funktionelle behov snarere end ydre begrænsninger. Uddannelsescentrets arkitektoniske udformning er opstået som en realisering af funktionalisternes gamle motto: Form følger funktion.
Jakup Pauli Johannesen, partner, Fuglark Arkitekter siger:
- Det arkitektoniske hovedgreb understreger uddannelsesligheder og formidler, via loggiaer og torv, ét naturligt skolefælleskab på tværs af skoleretningernes mangeartethed.”
tøtte