Nye kollektion fra egetæpper

Nye kollektion fra egetæpper

On the move er den anden kollektion i Design Spot konceptet

Byens pulserende rytme forplanter sig fra gaden til rummet. Fra fødderne til nethinden. Fra tæppet til menneskene. De nye tæpper fra ege er fremstillet for at skabe opmærksomhed og holdninger.

On the move vækker opsigt med sine rytmiske og næsten hypnotiske mønstre, der er inspireret af byens konstante bevægelse. Formsproget er iøjnefaldende med ungt og farvestrålende design.

Kollektionen er udviklet af designerne Louise Helberg og Pia Nørgaard Pedersen, der især har haft underholdningsbranchen for øje under designprocessen.

Markante valg der vækker opmærksomhed

Byens kontraster og strømning har været en stor inspirationskilde i designprocesen.

- Der sker altid noget i bybilledet, fortæller Louise Helberg.

- Overalt er folk i bevægelse; gående, løbende, i undergrunden, på cykel, på skateboard, på motorveje. Lys og mørke afløser hinanden, og glimt af noget interessant skiller sig ud fra den grå masse. Det er den nye kollektion en afspejling af, siger Louise Helberg.

On the move, der består af fem design i stærke farver med sort og grå i kontrast, er både voldsomt og enkelt på én gang.

- Det har været en balance at skabe en helhed med de stærke kontraster og farver, men ved at begrænse farverne til to eller tre og vælge enkle linjer i mønsteret er det lykkes, fortsætter Louise Helberg.

"fortsætter..."

Pia Nørgaard Pedersen forklarer, at kollektionen er skabt til at vække holdninger.

- Vi har taget nogle markante valg omkring mønstre og farver som betyder, at tæpperne indtager rummet i langt højere grad end sædvanligt. De store mønstre kræver plads og bevægelse. Derfor egner kollektionen sig godt til store rum med mange aktiviteter. Farverne er stærke og designet egner sig godt til bar-, klub- og loungemiljøet, men kollektionen vil også være en interessant løsning på store åbne flader, hvor der hele tiden er en strøm af bevægelse, f.eks. i lufthavne og på banegårde, siger Pia Nørgaard Pedersen.

De to designere er enige om, at On the move er en markant kollektion, der viser, at ege tør løbe linen helt ud. Noget der netop er kendetegnende ved Design Spot konceptet, hvor On the move er anden kollektion i rækken.

Med Design Spot koncept præsenterer ege løbende deres designmæssige bud på, hvad der er oppe i tiden. Med udgangspunkt i mode, trends, kunst eller kultur skiller Design Spot kollektionerne sig ud med specielle, skæve og underfundige design, der gør det utænkelige muligt og det snævre tilladt.

On the move er ingen undtagelse. Med navnene Pulse, Vibrate, Beat, Shake og Spin henleder de fem forskellige design tankerne på steder, hvor musikkens og byens puls forplanter sig i kroppen og sætter den i bevægelse til rytmen af en by, der aldrig sover.

tøtte

5/4 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød