Tril og stil vinduet på pladsVed hjælp af hejsemekanismen, der er monteret på b

Tril og stil vinduet på plads

Et nyt beslag til transport og hejsning af vinduer kan monteres på trillebøren, hvorved man sparer tid og skåner kroppen for anstrengende løft

Vinduer kan sagtens være i 100 kilos-klassen, og det kan være kilde til megen irritation at skulle transportere dem henover en bumlet byggeplads på en sækkevogn eller trillebør, og derefter få dem løftet på plads i de tomme vindueshuller.

Men Ravendo A/S i Viborg har udviklet et transport- og hejsebeslag, der gør det nemmere at skyde et vindue på plads.

- Én mand kan uden videre transportere vinduet eller døren helt sikkert frem opsætningsstedet, men så er det som regel nødvendigt at være to om at få vinduet placeret, fortæller salgschef i Ravendo, Henrik Taulborg.

Det var en tømrer fra Eurodan Huse i Røde Kro, som fik sat Ravendo i gang med at udvikle en vinduesløfter, der blandt andet skulle fjerne unødvendige og belastende manuelle løft og gøre det muligt for én mand at skyde et vindue på plads. For at få glæde af Ravendos vinduesløfter skal man være i besiddelse af en ordentlig trillebør, som vinduesløfteren, der er en bæreplade med kædetalje, monteres på. Så kan vinduet sikkert og let transporteres frem til det sted, hvor det skal monteres. Inden man kører af sted med vinduet, sikrer man det ved hjælp af en sugekop og en strop, der forhindrer det i at rutsje rundt.

Færre gener ved løft

Fordelen ved at transportere vinduet vandret på en stabil trillebør er også, at børen kommer til at fungere som arbejdsbord, hvilket gør det nemt at afmontere hjørnebeskyttelser med videre, og f.eks. montere beslag, inden vinduet løftes på plads.

Når man har kørt vinduet hen til det sted, hvor det skal monteres, kan man ved hjælp af hejsemekanismen løfte vinduet helt op i 1,25 meters højde og dermed spare et uhensigtsmæssigt løft helt nede fra jorden. Og når vinduet er i montagehøje, sætter man de glideskinner, der følger med løfteren, under bærepladen, løsner sugekoppen samt stroppen - og skubber derefter vinduet over i vindueshullet.

Henrik Taulborg fortæller, at prototypen på messen ‘Byggeri 2008’ i Fredericia fik en fantastisk modtagelse.

- Vi forventer, at der bliver en stor efterspørgsel på vores vinduesløfter. Dels fordi den er så enkel at gå til, dels fordi alle kan arbejde med den. Og man skal lægge mærke til, at man ikke er afhængig af motor- eller hydraulikkraft for at få den glæde af produktet, som vi er ved at tage patent på, siger han.

-tibu

1/12 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød