Bæredygtigheds-arkitekterne dyrker 'Slow architecture'

En tegnestue der taler ind i tiden med cirkulært byggeri er aNNeKS, der fokuserer på immaterielle værdier og gør en dyd ud af det selvopfundne udtryk ”Slow architecture” – at bevæge sig uden at tabe sjælen

Kim Sejr, journalist

Tiden har indhentet tegnestuen aNNeks. En tid, hvor begreber som bæredygtighed og cirkularitet er blevet moderne og nuværende.

Tegnestuen har altid opholdt sig i dette univers med en konsekvent tilgang til, at det kreative er uløseligt forbundet med respekten for det oprindelige og genbrug af materialer – en holistisk tilgang, som samtidig er en symbiose af kvalitet og minimalisme.

- Minimalisme er at skære ind til benet. At sortere det fra, som forstyrrer, uden at kvaliteten forsvinder. At finde indtil klarhed, hvor der er uklart. At finde indtil sjælen.

Men rendyrker man minimalismen, bliver det for koldt og rummene for tomme og ubeboelige. Derfor har vi brug for det langsomme og velovervejede – det er indeholdt i vort begreb Slow Architecture, siger Morten Sonnenborg, arkitekt og medindehaver af tegnestuen.

Han uddyber:

- Med Slow Architecture føles det stadig rart og hjemligt. De immaterielle værdier bevares. Det vil sige, at vi gør det enkelt uden at miste kvaliteten. At vi ikke mister sjælen undervejs.

Grundplan, rumligheder og bevægelsen rundt i huset gennemtænkes, så vi kommer ind til kernen. Materialerne vælges, så de er ærlige, taktile og bliver smukkere med alderen – vi holder os helt uden for tidens modeluner, siger Morten Sonnenborg og taler videre om genbrug.

- Vi arbejder meget bevidst med genbrug. Kan vi finde vores materialer, køkkener, vinduer eller andet - og med sjælen intakt, så bruger vi dette. Det kræver ofte et større detektivarbejde, som vi gerne påtager os.

Vi ønsker at en bygning har en naturlighed i sine omgivelser. Man må ikke kunne forestille sig stedet uden bygningen. En bygning har aldrig en bagside, men skal formgives, så alt passer ind i historien på stedet.

Bygningen skal tale ind i den måde, vi lever eller arbejder på. Vi gør os umage med at formgive huse og rum, som vi selv vil bo eller arbejde i. Ikke bare en metervare. Det er et spørgsmål om, hvordan vi, som kreative og kunstneriske arkitekter, griber den an og vor evne til at lytte til ønsker og behov. Vi har altid haft denne tilgang – nu er det blot blevet populært, fremhæver Morten Sonnenborg.

Den Grimme Blå Ælling

Et eksempel er renoveringen af et lillebitte smalt byhus i Faaborgs smalle gader – også kaldet Den Grimme Blå Ælling. Kun 56 kvm og på sit bredeste sted blot 3 meter.

Husets stand var meget dårlig. Vinduerne var rådne og mange punkterede, pudsen skallet af mange steder, eternittaget slidt og køkkenet nærmest ikke eksisterende beliggende på første sal. Det var blevet en grim blå ælling.

aNNeKS aps arkitekter har med en forsigtig tilgang givet huset sin sjæl tilbage. Ikke en tilbageførsel til det oprindelige udtryk fra år 1760 - men til en fortolkning, som lægger sig tæt op ad. Byhuset er renoveret ud fra et princip om æstetisk ansvarlighed og genbrug af kvalitetsmaterialer - i alt 80 %.

Det indkasserede tidligere på året prisen Bevar Boligen - i kategorien Kloge materialevalg. Bygningen er så vidt muligt ført tilbage til det originale, autentiske udtryk, herunder afdækning af noget bindingsværk.

En gammel lervæg fra 1760 er blevet blotlagt og en loftskonstruktion med stue til kip 1760/1955 er blevet blottet. Genbrug omfatter et ældre Unoformkøkken med teaktræssokkel, en spiseplads med et genbrugsbord, lavet af et gammelt sportsgulv. Også en yderdør er genbrugt – med et gammel messinghåndtag fra Nørre Broby Kirke. Teglklinker er blevet genanvendt til køkken og til væggene i en sovehems.

- At finde genbrugsmaterialerne var et større, hårdt arbejde, som har krævet en del research, men det var der også afsat plads til i kontrakten med bygherre. En trappe fandt vi et sted på Djursland, og et Unform-køkken med en dybde på blot 40 centimeter fandt vi i Køge, som passede perfekt ind i det lille hus. Det har været ligesom at gå på skattejagt for at finde de materialer, der kunne bringe sjælen tilbage til huset, hvilket vi selv synes lykkedes ganske godt, siger Morten Sonnenborg.

Derfor navnet aNNeKS

Det er der to grunde til. Den første går langt tilbage. Da Mortens søn var lille, talte de ofte om det gule murstensanneks bagerst i haven, skjult bag træerne. Her skulle far en dag sidde med sin tegnestue.

- Mange år senere flyttede familien ind i et andet anneks, denne gang i en baggård i Slagelse midtby. Historien kom tilbage, og navnet gav sig selv. Vi kunne ikke hedde andet end aNNeKS, siger Morten og tilføjer:

- Navnet aNNeKS aps signalerer også vores styrke: Vi arbejder bedst i den lille skala. Vi er specialister i ombygninger, transformationer af gamle bygninger til nye funktioner, fredede og bevaringsværdige huse, tilbygninger samt projekter som huse, skoler, børnehaver og kirker. Kort sagt – alt det, der kræver nænsomhed, forståelse og fordybelse.

Om tegnestuen

Oprindeligt blev tegnestuen oprettet af arkitekt maa. Preben Andersen tilbage i midten af 1960'erne som en lokal tegnestue på Vestsjælland under navnet Preben Andersens tegnestue a/s. Tegnestuen startede hjemme i privaten hos Preben Andersen på Slotsalleen i Slagelse og prægede Vestsjælland med sin arkitektur op igennem tiden.

Mest markante værk fra denne periode er Trelleborg Vikingemuseum fra midt 1990'erne. Preben gik på pension i 1996, og herefter blev tegnestuen overtaget af Arkitektgruppen Holbæk A/S under binavnet Arkitektgruppen Slagelse A/S.

Her bestyrede arkitekt maa. Peter Haugaard tegnestuen i Slagelse, indtil arkitekt maa. Morten Sonnenborg overtog ledelsen af Slagelse afdelingen i år 2004.

I år 2018 løsrev Slagelse afdelingen sig og blev igen til en selvstændig tegnestue - nu under navnet aNNeKS aps og alene under Mortens ejerskab.

kis@odsgard.dk