Her er regeringens nye arkitekturpolitik
Kulturministeren, social- og boligministeren og ministeren for byer og landdistrikter har lavet en fælles arkitekturpolitik. Den skal særligt være en guide til kommunerne om, hvad og hvordan der skal bygges
Formålet med den nye arkitekturpolitik er at sætte en bæredygtig retning for byggeri, skabe levende byer og landsbyer, bevare kulturarv og fremme attraktive bygninger, byer og byrum.
Arkitekturpolitikken lægger vægt på, at prioritere vedligehold, transformere og bygge cirkulært. At der sikres plads til natur i byer og på land. Og at der tænkes helhedsorienteret, den lokale kulturarv dyrkes.
Samtidig skal der stræbes efter at tænke i blandet by og varierede boligtyper.
- Vi skal bygge med omtanke. Hver gang vi bygger, påvirker vi ikke kun nutiden, men i lige så høj grad fremtiden. Vi skal have for øje at bevare vores stærke arkitekturtradition og samtidig sætte en bæredygtig retning for vores byggeri.
- Den nye nationale arkitekturpolitik skal være et afsæt for en kvalificeret samtale om arkitektur. Jeg håber, at man vil tage samtalen overalt i landet, inden de første streger tegnes, og inden det første spadestik tages.
- I den forbindelse er det vigtigt for mig at slå fast, at løsningerne ikke skal dikteres fra Christiansborg, men findes lokalt i kommunerne, hvor byggerierne skal finde sted, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Han suppleres af social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen.
- Vi skal være bedre til at bevare de bygninger, vi allerede har – for klimaets skyld og for vores fælles kulturarv. Nedrivning bør altid være sidste udvej.
- Derfor er jeg i gang med at ændre bygningsreglementet, så lovgivningen i højere grad vil fremme renovering og brugen af genanvendte og biogene materialer frem for at rive ned og bygge nyt. På denne måde kan vi bedst passe på vores fortid – og på vores fremtid, siger hun.
Læs hele den nye arkitekturpolitik her.
-dc
