Danmarks største ladestander på vej i AabenraaClever er på vej med en ny lynladestation i det sønderjyske, som med forventet 30 ladepunkter bliver større end den hidtil største ved Odense.

Danmarks største ladestander på vej i Aabenraa

Ladeoperatøren Clever giver den sønderjyske ladeinfrastruktur en markant opgradering med Danmarks største offentlige lynladestation, der kan lade elbiler med strøm fra 0-80 % på under 30 minutter

Der er godt nyt til elbilisterne i det sønderjyske og til dem, der lægger vejen forbi. Inden længe tager Danmarks ladeoperatøren Clever nemlig det første spadestik til det, der i løbet af 2023 bliver landets hidtil største lynladestation med omkring 30 lynladepunkter.

Den offentlige lynladestation får adresse ved motorvej E45 ved Rødekro/Brunde på Egevej 8 i Aabenraa, hvor elbilister på farten hurtigt og nemt kan få strøm til at køre videre ud i landet.

- Vi ved, at sønderjyderne længe har efterspurgt bedre lademuligheder, og derfor er vi rigtig glade for at kunne give ladeinfrastrukturen i landsdelen en solid opgradering. Rigtig mange sønderjyder har mulighed for at få etableret ladebokse derhjemme, så de er ikke så afhængige af offentlige ladepunkter, men vi ved også, at mange i hverdagen er afhængige af lynhurtig opladning på farten, og så er der samtidig et behov hos de elbilister, der planlægger at køre sydpå. Derfor håber vi, at lokationen ved Aabenraa kan opfylde mange elbilisters behov, lyder det fra Casper Kirketerp-Møller, direktør i Clever.

Endnu i designfasen
Netop nu arbejder Clever og Cobe på at få det endelige design af lynladestationen ved Aabenraa på plads, men sikkert er det, at den bliver den største af sin slags herhjemme med sine 6000 m2.

Lynladestationen vil dog blive bygget i et organisk og modulært design, der minder om Clevers lynladestationer i både Esbjerg, Odense og Køge, og den vil blive omgivet af træer og planter, der passer til lokalområdet:

- Når vi skal designe en lynladestation, indgår der mange overvejelser, om alt fra hvordan udkørslen skal placeres i forhold til de omkringliggende veje, hvad med toiletfaciliteter, hvor skal der være plads til biler med trailer osv. Derfor kan vi heller ikke endnu sige, præcis hvor mange lynladepunkter, Aabenraa lynladestation får, men vi tør godt love, at den bliver den største af sin slags i Danmark. Og så bliver den omgivet af træer og buske, som passer til området, og der vil også være legeelementer, så elbilisterne kan få vækket sanserne og få god energi til køreturen, når bilen har fået strøm nok, fortæller Casper Kirketerp-Møller.

Et vigtigt skridt mod endnu mere ladeinfrastruktur
Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der bistår Clever med at finde grunde i hele landet, hvor lynladestationerne skal bygges. For Thor Heltborg, direktør for koncernkunder, er aftalen et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke ladeinfrastrukturen rundt om i landet.

- Vi har aktiveret vores netværk af 19 erhvervscentre i hele landet og igangsat en større indsats for at fremsøge alle ejendomme på specifikke lokationer ud fra Clevers kriterier. På den måde udvælges de ejendomme med størst potentiale, som Clever gennemgår og beslutter, om vi skal gå videre med. Det er en spændende proces, og vi er meget glade for samarbejdet med Clever. Det er en stor tilfredsstillelse, at vi som virksomhed kan medvirke til udviklingen af den grønne omstilling, soger han.

Om den specifikke erhvervsgrund siger Morten Rask Koch Dahl, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aabenraa:

- Vi har fundet en fin, stor lokation til Clever her i Aabenraa på hele 6000 m2 lige ved motorvej E45. Det er en super lokation og faktisk det eneste sted i området, hvor det giver mening at være placeret i forhold til lademuligheder. Rejsende og sønderjyder får fremover glæde af den største lynladestation i et trafikalt knudepunkt. Mens kunderne lader, er der masser af prominente naboer at besøge som f.eks. Harald Nyborg, Circle K, Biltema, McDonalds, Burger King og Davidsen.

Lynladestationen i Aabenraa forventes at stå klar senest i Q3 2023, og den bliver en i rækken af flere lynladestationer i landet, som Clever forventes at indvie i løbet af det næste års tid. Således forventer selskabet at åbne lynladestationer i København, Thisted, Nørresundby og Maribo.

-dc

26/8 2022
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse