Den søde ventetid

Den søde ventetid

Noget spændende er på vej fra Tyskland, men vi ved endnu ikke ret meget om, hvornår den nye Transporter bliver tilgængelig i Danmark. Det bliver næppe, før Ford har fået lov til at rulle sig helt ud

Af Jørli Petersen

Volkswagen er endelig ved at være klar til lancering af den nye Transporter.

Mens Ford har sat fuld damp på systemet, for at få biler ud til ventende købere, må Volkswagen affinde sig med at være nummer to. Men langt om længe kan man endelig forudbestille en ny Volkswagen Transporter - i Tyskland.

Til gengæld er der ikke sat dato på levering, og det kan godt tage sin tid, før Volkswagen er klar til at ekspedere de bestillinger, der måtte komme, for Volkswagen lukker og slukker for produktion af Transporter i Hannover.

Den flytter til Tyrkiet, hvor Fords fabrik skal bygge alle biler, og fordi Ford har styr på produktionen, er man allerede i gang med at sende biler på markedet, mens Volkswagen må vente.

Volkswagen har gjort, hvad virksomheden kan, for at tilføre bilen noget Volkswagen-personlighed.

Den skulle adskille sig fra Ford Transit på mere end nogle lygter og logo, og den gode nyhed kan være, at ny Transporter er blevet større. Bilen er blevet længere.

En totallængde for en standard Transporter er oppe på 505 cm, akselafstanden er øget til 310 cm, og så kan man på et senere tidspunkt købe en forlænget udgave, hvor akselafstanden er øget med 40 cm.

I fremtiden vil  den større model Transporter på et eller andet tidspunkt kunne rumme ni m3, som er et meget store varerum i den type varebil, der har en totalvægt omkring 3000 kg.

Masser af nyttelast
Det er også godt nyt, at en standard Transporter har fået større nyttelast. Vi er nu oppe på 1300 kg, ligesom trailervægten er skruet op til 2800 kg, og en del håndværkere vil sætte pris på bredden mellem hjulkasserne, der øges til 139,2 cm.

Motormæssigt er der kommet stor spredning i modelprogrammet. Det er ikke alle, der er tilgængelige fra dag et, for Volkswagen lægger ud med traditionel diesel.

Det hedder 110, 150 og 170 HK, og vi har en formodning om, at det er ægte Volkswagen-motorer, mens usikkerheden omkring den kommende PHEV – eller plug-in hybrid – breder sig i lokalet.

Det eneste, vi ved for nuværende, er, at Transporter eHybrid får en samlet ydelse på 235 HK, og et forsigtigt gæt kan være, at teknikken er hentet fra Ford Kuga, men vi ved det ikke.

Modsat ligner det Volkswagen el-teknik, for Volkswagen er meget længere fremme med el-biler end Ford, så de kommende fire ellerter med 116, 136, 218 eller 286 HK kan godt være ren Volkswagen-mekanik, der bliver bredt ud over hele Ford/ Volkswagen-programmet.

Batteripakkerne siger 54 eller 85 kWh. Vi har ikke oplysninger om rækkevidde, ladetider og nyttelast, hvis man vælger den store batteripakke. Vi må vente, til Volkswagen i det hele taget får så mange biler, at man også kan sende ny Transporter til det danske marked.

For nu må vi nøjes med at kigge over grænsen til Tyskland, for at følge med i udviklingen.

14/3 2024
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse