scroll
Endnu en e-Transit til samlingen Ford kører fuld smæk på nyheden om den elektriske e-Custom, men her er Ford ude i rigtig god tid. Bilen går tidligst i produktion i slutningen af næste år.

Endnu en e-Transit til samlingen

Det bliver dyrt, kan vi lige så godt starte med at slå fast. Men den nye e-Transit fra Ford er heller ingen discount-vare. Der er kræset for flere detaljer – man kan blandt andet bruge rattet som spisebord

Af Jørli Petersen

Når vi taler om Fords populære Transit med totalvægt omkring de tre ton, er vi ude i noget royalt. Sammen med Transporter er Transit helt i top målt på salgstal, og vurderet efter praktisk indretning er Transit også i top.

Nu kommer så Transit Custom som fuldt elektrisk varebil, men her må vi hejse det store stopflag. En ny e-Custom er på vej, men først i efteråret 2023, for Ford skal først være færdige med den tyrkiske fabrik, der skal bygge bilen.

Ford har måttet sluge en stor kamel af den type med to pukler for at få det praktiske til at gå op i en højere enhed. Ny e-Custom får uafhængigt hjulophæng på baghjulene. 

Mens der derfor er pænt lange udsigter til at kunne komme til at køre i Fords e-Transit d. II, kan vi øse ud af lidt af de informationer, vi allerede har. Ny Custom er bygget på en helt ny platform. En konstruktion, der har været nødvendig af flere årsager, og her kan vi få øje på to åbenlyse.

Der skal være plads til batterierne, og så skal varerummet stadig være af samme størrelse. Lasteevnen skal være som det kendes fra dagens modeller, læssehøjden må ikke øges, og så har Ford set sig nødsaget til at gøre noget ved bilens totalhøjde, så Custom også kan smutte ned i de fleste parkeringskældre, der som bekendt er dimensioneret i højde efter VW Transporter.

Den nye e-Custom bliver forsynet med noget så usædvanligt som uafhængigt baghjulsophæng, og den har Ford sikkert haft svært ved at sluge. Det er en noget mere kostbar konstruktion, men det forsvinder delvist i den solide merpris, vi forventer på el-bilen. Det er slut med den billige stive bagaksel på Custom, og det bliver spændende at se, om e-Custom kan tumle både læs og tungere påhæng som den klassiske model Transit.

Spis burger på rattet
Batteripakken, der har gjort det umuligt for Ford at fastholde stiv bagaksel sammen med lav læssehøjde, er på 74 kWh. Der er tale om et 400V batteri, Ford oplyser også, at man vil kunne vælge mellem to motorer på henholdsvis 135 eller 217 HK, og vælger man den helt rigtige kombination, kan man få en rækkevidde omkring de 380 km – måske.

Ford har i mange år været kendt for velindrettede kabiner og praktiske detaljer. Det foldbare rat, der kan fungere som frokostbord, er noget nyt. Vi håber ikke, air-bagen går af i utide. 

Rækkevidden er indtil videre en hensigtserklæring fra Ford, som også har tryllet indenfor i ny e-Custom blandt andet med et foldbart rat, der også kan udfylde rollen som arbejds- eller frokostbord.

e-Custom vil kunne køre lovligt med en trailer på 2000 kg. Som vanligt er det ikke noget, vi kan anbefale. Og så lancerer Ford et helt nyt begreb, der beskrives som digitalt økosystem, som skulle være en integreret del af ny e-Custom.

Prisen for den lavere og fuldt elektriske Transit med lasteevne op til 1100 kg er fortsat ukendt, og vi skal nok godt hen i sommeren 2023, før Ford begynder at nærme sig noget, der ligner en pris.

Første bud her fra redaktionen er mindst 400.000 kr. før moms for en begyndermodel. Topmodellen med fornuftig rækkevidde og størst motor ventes at koste tæt på 500.000 kr. før moms.

28/11 2022
  • Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    biler-til-byggebranchen ›Politiet har i disse dage særligt fokus på bilister, der ikke renser deres ruder ordentligt, inden de bevæger sig ud i trafikken
  • Dråbeformede herligheder

    Dråbeformede herligheder

    biler-til-byggebranchen ›Mange afgørende spørgsmål mangler der stadig svar på, men det, vi ved om ny Renault Master, er nemt at få pulsen op over. Der er forbedringer stort set over hele linjen og en spændende, ny facon
  • Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder

    Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder

    biler-til-byggebranchen ›Bedste pickup i 2023 var for fjerde gang på 12 år – Amarok, er stadig en forrygende bil, men man får også lov at betale for den
  • Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    biler-til-byggebranchen ›Ny Transit Custom er halvdelen af det fælles projekt mellem Ford og Volkswagen, der gør de to konkurrerende topmærker til den altdominerende varebil på det europæiske marked. Og den er på trapperne
  • Peugeot har noget i godteposen i det nye år

    Peugeot har noget i godteposen i det nye år

    biler-til-byggebranchen ›Kært barn har mange navne, og den nye e-Rifter kendes også som Partner og Berlingo. Navneskiftet er lettere uforståeligt, men selve bilen er en opgradering af det, vi kender i forvejen
  • En ordentlig kleppert

    En ordentlig kleppert

    biler-til-byggebranchen ›Den nye Toyota Proace Max vejer 3,5 ton og kan angiveligt køre længere på elmotoren. Det sidste skal vi se, før vi tror det, men samlet set er klassens nye, tunge dreng en gevinst for markedet
  • Boomerangeffekten

    Boomerangeffekten

    biler-til-byggebranchen ›En mindre svinestreg fra Mercedes tvang Volkswagen til at producere sin egen Crafter, og det er man næppe ærgerlige over i dag. Bilens næste udgave kan skræddersyes ud fra specifikke behov
  • To umulige ellerter

    To umulige ellerter

    biler-til-byggebranchen ›Det er en fin tanke, men LandCruiser og Hilux som elbiler har ingen gang på jord. Det behøver de heller ikke have, for de findes allerede på brint. Så hvad er ideen?