Aktuelle nyheder - Biler til byggebranchen

Landtrek afløser 504Peugeot har ikke haft en rigtig pick-up på programmet siden old-timeren 504 gik på pension.

Landtrek afløser 504

Peugeot Landtrek er en kinesisk Peugeot, og den var slet ikke beregnet til det europæiske marked. Men nu kan Peugeot have skiftet mening – måske i 2022

Del artiklen på

Af Jørli Petersen

Peugeot har netop vist endnu et nyt logo. Det er slut med den oprejste løve, der holdt som logo i 11 år, og i den anledning er der sat gang i flere løse rygter. Et af disse ganske hårdnakkede vil vide, at Pegueot har set sig sure på Renault og deres fremgang med Alaskan.

Siden Peugeot trak deres 504 pick-up fra markedet, har Peugeot ikke lavet en rigtig pick-up. Det nærmeste, man har været, er et lad bygget på en af de kendte varebiler, men i 2020 sendte Peugeot deres nye pick-up på markedet.

En kinesisk bygget Peugeot Landtrek; en bil, hvor vi ikke kender udgangspunktet, men den er af kinesisk oprindelse. Bilen er udstyret med en 1,9 diesel – sikkert den gamle 1,9 PSA diesel, der kan holdes serviceret med bagsiden af en murerske – eller en 2,4 liters benzin med 210 HK, som vi ikke kan genkende fra en europæiske model.

Peugeot Landtrek er udviklet til salg i Sydamerika, Afrika, Mellem- og Fjernøsten, og selvfølgelig til det kinesiske hjemmemarked.

Europa har slet ikke været på tale til Landtrek, men nu vil rygter vide noget ganske andet. I dag er det mere sandsynligt, at Peugeot også henter Landtrek til Europa, og årsagen hedder Renault.

Når Fiat og PSA er helt færdige med deres sammensmeltning, bliver hele Fiats modelprogram en del af PSA-koncernen. Her finder man bl.a. en Mitsubishi pick-up; en bil, der hører til i Renault-koncernen, og den vil PSA selvfølgelig gerne af med så hurtigt som muligt. Men så skal man jo finde på noget andet, og her bliver det mere og mere oplagt at hente Peugeot Landtrek til Europa.

For at få bilen til at glide ind på det europæiske marked må PSA benytte sig af en EU-godkendt diesel. Det vil også være oplagt at sætte koncernens lækre automatkasse på programmet for på den måde at invitere Renault til fornyet dans. For Renault fører sig frem på pick-up-markedet med deres Renault-udgave af Nissan Navara, der sælges som Renault Alaskan.

For at gøre hele historien mellem de franske konkurrenter PSA og Renault endnu mere underlig, skal vi igen til Kina, hvor både Renault og PSA er en del af den kinesiske koncern, Dongfeng. Selskaberne har vidt forskellig indflydelse i den kinesiske gigant, Renault købte sig ind i 2005, mens Dongfeng har det selskab, der fik reddet PSA ud af det økonomiske morads i 2014.

Men Peugoet Landtrek til Europa? Hvornår kan det ske? Netop nu lyder efteråret 2022 er et godt bud.

Læs mere om Biler til byggebranchen

1/3 2021