scroll
Lige frem efter næsenVolkswagen Caddy er varebilernes arbejdshest. Helt uden el på den ene eller anden måde – bare helt almindelig.

Lige frem efter næsen

Den opdaterede Volkswagen Caddy er arbejdshesten helt uden overraskelser. Man får, hvad man har brug for, og hvad man forventer. Bare endnu bedre end tidligere

Af Jørli Petersen

Opmærksomheden er rettet mod nye varebiler med el-motor, men det er stadig den klassiske varebil, der dominerer voldsomt på det lokale motorkontor. En af hverdagens helte er Volkswagen Caddy, der er helt i topform, fordi det er den største model Caddy, samtidig med at det er den klassiske varebil med automatgear.

Sådan vil det fortsætte i ganske mange år endnu. Faktisk helt frem til sidste salgsdato for varebiler med forbrændingsmotor, og for Volkswagen fortsætter det også, efter det fælles projekt med Ford har fundet fodfæste, for den næste Caddy er heldigvis stadig en Caddy, - og det kan Ford så glæde sig til.

Vanetænkning og behov
Caddy Max er den store, rummelige udgave. Vi er på en akselafstand på 297 cm, og det er meget tæt på de mål, vi kender fra Volkswagen Transporter, der også fås i flere varianter. Men når vi trækker denne sammenligning, er det selvfølgelig, fordi det er nærliggende at spørge mange Transporter-ejere, om ikke de kan klare sig med en model, der er en anelse mindre.

Klassiske sidehængslede bagdøre giver adgang til varerummet i den lange type Caddy.

Det er vanetænkning, lige så meget som det er behov, der giver den store forskel i faktiske salgstal mellem Caddy og Transporter. Det er også noget med siddekomfort og udsyn. Transporter er en højere bil, man sidder højere og har et andet udstyr, men alt det er vane, og efter en længere periode med nok en gang Caddy, kan vi ikke udpege en favorit.

Caddys excellerer i personbiler. Transporter gør sig i kassebilen med udgangspunkt i det gode gamle Rugbrød, men går vi under huden på Caddy, finder vi samme tekniske udgangspunkt, som ligger i både Transporter og Crafter, - Volkswagens 2-liters diesel, som har tjent mærket på godt og mindre godt i snart mange år.

Arbejdshesten
Dagens indtryk af den 2-liters TDI til Caddy har ikke ændret sig, siden vi havde denne generation Caddy til test første gang. Målt på størrelse og klasse er vi slet ikke i tvivl. Det er den type varebils klart bedste motorisering. Vi har den her i topudgave med 122 HK. Vi kunne da godt have ønsket lidt mere, men 122 er ganske pænt, og med den 7-trins automatkasse af type dobbeltkobling, er vi nok så tæt på den perfekte hverdags varebil i denne størrelse på det danske marked.

Vi er helt opmærksomme på, at nogle varebiler har andre former for udstyr, der kan være af mere eller mindre høj værdi for den enkelte bruger, men hvis motoriseringen skal tælle på vægtskålen, er Caddy tidens bedste. Ingen over og ingen ved side af.

Køremæssigt er vi meget tæt på det, vi forventer at finde i en personbil, hvilket heller ikke er overraskende, for Caddy har også stor succes som rummelig personbil i udlandet. Opsætningen af Caddy Cargo er flot udført – igen et udtryk for, at Volkswagen godt ved, hvad de gør, og hvordan det gøres, mens bilens rummelighed og adgangsforhold er, som tilfældet er i alle klassiske og helt almindelige varebiler.

Fornuftige sæder, men læg også mærke til den meget lille type gearvælger. Ingen grund til at gøre den større end nødvendigt. 

Caddy Max Cargo er varebilen helt uden overraskelser. Den er bare gjort bedre end tidligere. Den er klassens bedste målt efter det, man oplever i hverdagen bag rattet, og så er vi helt fri for at spekulere på, om Caddy skal være helt eller delvist elektrisk, for Caddy fås slet ikke som nogen ellert, og den kommer ikke som sådan.

Caddy er bare arbejdshesten. Det er varebilen ’lige frem efter næsen’, det er hverdagens knokkeldyr, og sådan vil den fortsætte sin anonyme tilværelse i rigtigt mange år endnu.

Volkswagen Caddy 122 Max Pro

Pris excl moms: 254.336 kr
Pris incl moms: 298.656 kr
Pris fra excl moms: 233.336 kr
Motor: 2,0-liter 4-cyl
7 - aut
122 HK v. 2750-4250 o/m
320 Nm v. 1600-3500 o/m
0-100 km/t: 10,5 sek
Tophastighed: 184 km/t
Forbrug: 19,2 km/l
Kørevægt: 1646 kg
Totalvægt: 2350 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO2: 137 g/km

5/1 2023
  • Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    biler-til-byggebranchen ›Politiet har i disse dage særligt fokus på bilister, der ikke renser deres ruder ordentligt, inden de bevæger sig ud i trafikken
  • Dråbeformede herligheder

    Dråbeformede herligheder

    biler-til-byggebranchen ›Mange afgørende spørgsmål mangler der stadig svar på, men det, vi ved om ny Renault Master, er nemt at få pulsen op over. Der er forbedringer stort set over hele linjen og en spændende, ny facon
  • Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder

    Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder

    biler-til-byggebranchen ›Bedste pickup i 2023 var for fjerde gang på 12 år – Amarok, er stadig en forrygende bil, men man får også lov at betale for den
  • Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    biler-til-byggebranchen ›Ny Transit Custom er halvdelen af det fælles projekt mellem Ford og Volkswagen, der gør de to konkurrerende topmærker til den altdominerende varebil på det europæiske marked. Og den er på trapperne
  • Peugeot har noget i godteposen i det nye år

    Peugeot har noget i godteposen i det nye år

    biler-til-byggebranchen ›Kært barn har mange navne, og den nye e-Rifter kendes også som Partner og Berlingo. Navneskiftet er lettere uforståeligt, men selve bilen er en opgradering af det, vi kender i forvejen
  • En ordentlig kleppert

    En ordentlig kleppert

    biler-til-byggebranchen ›Den nye Toyota Proace Max vejer 3,5 ton og kan angiveligt køre længere på elmotoren. Det sidste skal vi se, før vi tror det, men samlet set er klassens nye, tunge dreng en gevinst for markedet
  • Boomerangeffekten

    Boomerangeffekten

    biler-til-byggebranchen ›En mindre svinestreg fra Mercedes tvang Volkswagen til at producere sin egen Crafter, og det er man næppe ærgerlige over i dag. Bilens næste udgave kan skræddersyes ud fra specifikke behov
  • To umulige ellerter

    To umulige ellerter

    biler-til-byggebranchen ›Det er en fin tanke, men LandCruiser og Hilux som elbiler har ingen gang på jord. Det behøver de heller ikke have, for de findes allerede på brint. Så hvad er ideen?