Undercover ellert har sædvanlige batteriproblemerRenault har ikke gjort sig den ulejlighed at lave to karrosserisider. Også den fuldt elektriske version har brændstofklap på siden. På den elektriske model kan klappen dog ikke åbnes.

Undercover ellert har sædvanlige batteriproblemer

Medmindre man præcist ved, hvad man skal kigge efter, er det ikke til at se på Kangoo E-Tech, at den er eldrevet. Flere elementer i bilen trækker op – men hovedpinen over batteripakke og rækkevidde er lige så udtalt som altid

Af Jørli Petersen

Renault har tidligere gjort et større nummer ud af at markere mærkets el-biler i trafikbilledet, men det er ikke tilfældet denne gang med den nye Kangoo E-Tech, som er fuldt elektrisk, og således en afløser til den tidligere Kangoo Z.E.

Vi kan konstatere, at alle de fordele og nye plusser, som vi kender fra den klassiske varebil, også findes på Kangoo E-Tech, og her handler det især om den manglende B-stolpe, der giver helt nye adgangsforhold og udnyttelsesmuligheder for en mindre varebil. Det er sjældent, vi ser noget så nyskabende i en varebil, for som vi har skrevet snart mange gange: Hvor mange variationer er der over en firkantet varekasse med en dør eller to? Derfor er vi ekstra overraskede over Kangoo E-Tech, for der er ikke engang et lille skilt på bilen, der signalerer, at her kører en el-varebil.

Renault er et af de bilmærker, der har mest erfaring med el-biler. Franskmændene har især kredset om de små el-biler, fordi man meget rigtigt mener, at el-bilen især er et byfænomen, og at bilen kan bruges af mange. Det ser man med de mange små el-biler, som man kan leje ved at køre fra et sted til et andet, og efterlade bilen.

Rækkevidde på 176 kilometer
Uanset hvilken el-bil vi har set fra Renault, så har det knebet med batteripakken og dermed rækkevidden, og den nye elektriske Kangoo er ingen undtagelse.

Renault har stået i samme kattepine som alle andre, der bygger el-biler. Skal man smide mange batterier i bilen, og på den måde gøre den både dyrere og tungere, eller skal man balancere på den smalle linje, for flere batterier betyder lavere nyttelast. Selv om ny Kangoo E-Tech ’kun’ har en batteripakke på 45 kWh, er rækkevidden stadig kun på 300 WLTP-kilometer, mens den virkelige rækkevidde er mærkbart mindre.

Ved noget, der ligger meget tæt på 100 % på batterierne, fik vi oplyst en maksimal rækkevidde på 176 km på en gennemsnitlig dag i marts, hvor det ikke var specielt koldt, men absolut heller ikke en dag, hvor man fik forårsfornemmelser.

Derfor er dommen over Kangoo E-Tech forholdsvis let og ligetil.

Elektrisk Kangoo er en el-varebil til bykørsel. Det er en varebil til den virksomhed, der kender sit daglige kørselsbehov. Det er til den lille mester, der har sine kunder inden for almindelig rækkevidde.

Den fuldt elektriske Kangoo har været kendt i en længere årrække, og det man især skal være opmærksom på, er uændret: Bilens rækkevidde.  

En snegl på vej’n
Nyttelasten på elektrisk Kangoo er 438 kg, som er betragteligt mindre end den nyttelast, vi finder i den klassiske Kangoo med 1,5 liters diesel. Længde, bredde og højde er helt det samme, men der er et ekstra minus til bilens grundlæggende køreegenskaber. Ikke fordi bilen adskiller sig meget, men bilen er mærkbart tungere og følgelig mere langsom i sine reaktioner.

Det er svært at imponeres af bilens accelerationstider, som ellers skulle være el-bilens styrke. Hos elektrisk Kangoo hedder det 12 sekunder til 100, tophastigheden er fornuftigt begrænset til 135 km, og vi kan slet ikke anbefale hastigheder over 90 km/t, dertil er bilens rækkevidde grundliggende for begrænset.

Vi opfatter også den elektriske Kangoos mulighed for at køre med trailer for en mindre vittighed. At sætte 1500 kg på en trækkrog efter Kangoo kan kun gå helt galt, og man skal være forberedt på, at rækkevidden falder som den berømte sten.

Service er el-bilens store fortrin. Det er billigere at få lavet service på en el-bil. Der er meget få sliddele. Så selv om der ifølge det nye regelsæt skal være to mekanikere – eller to personer – til at foretage service på en ellert, kan man alligevel slippe billigt.

Bundlinjen må blive, at før man kaster sig ud i firmaets første ellert, skal man kende sit kørselsbehov i detaljer, ligesom man skal have styr på alt det med opladning. En ladeboks på væggen ved firmaets adresse er løsningen. Vi har for en gang skyld ikke oplyst prisen for en varebil incl. moms, for kun en tåbe trækker momsen fra, når det kommer til elektriske varebiler.

Renault Kangoo E-Tech

Pris: fra 275.000 kr. excl. moms
Pris for testbil: 285.000 kr. excl. moms
1 - aut
102 HK
245 Nm
0-100 km/t: 12,0 sek
Tophastighed: 135 km/t
Batteripakke: 45 kWh
Spænding: 400 V
Rækkevidde: 300 km
Kørevægt: 1932 kg
Totalvægt: 2370 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO-2: 0 g/km

Den nye Kangoos store fordel og fortsat den eneste varebil med den egenskab: En varebil uden B-stolpe.

27/6 2023
  • Ansatte skal fra årsskiftet fremvise legitimation til Arbejdstilsynet

    Ansatte skal fra årsskiftet fremvise legitimation til Arbejdstilsynet

    politik ›Specielt i situationer, hvor virksomheden beskæftiger udenlandske ansatte eller opholder sig på en arbejdsplads, hvor der arbejder udenlandsk arbejdskraft
  • Politiet fandt 19 flyttekasser med stjålet værktøj på tyvenes bopæl

    Politiet fandt 19 flyttekasser med stjålet værktøj på tyvenes bopæl

    vaerktoej-arbejdstoej ›Fire udenlandske mænd blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for at have stjålet en større mængde værktøj fra containere i Vejleområdet
  • Spærring af tunnel under Bellahøj

    Spærring af tunnel under Bellahøj

    biler-til-byggebranchen ›I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj er det nødvendigt at spærre tunnelen i begge retninger. Afspærringen vil foregå i nætterne mellem den 13. og 16. december
  • Nu skal der være styr på vinterdæk

    Nu skal der være styr på vinterdæk

    biler-til-byggebranchen ›Færdselsloven bliver nu strammet, så det klart og tydeligt fremgår, at førerne af både lastbiler og personbiler ikke må køre ud i vintervejr med uegnede dæk
  • Transporthelvede truer for benzin- og dieselbiler

    Transporthelvede truer for benzin- og dieselbiler

    biler-til-byggebranchen ›De danske kommuner får mulighed for at forbyde køretøjer med forurenende udstødning i afgrænsede områder i de danske byer
  • Der er ingen begrænsninger

    Der er ingen begrænsninger

    biler-til-byggebranchen ›Mercedes’ kommende Vito har en herlig 9-trins automatkasse. Vi tør godt svinge os helt op på, at Vito er tidens bedste automatgearede varebil, der kan købes på det danske marked. Prisen kan måske skræmme en anelse
  • 300.000 elbiler i Danmark

    300.000 elbiler i Danmark

    biler-til-byggebranchen ›Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter fortsætter med at stige over hele landet. Der er nu næsten 300.000 elbiler i Danmark
  • 1½ års fængsel for 30 indbrud i varebiler

    1½ års fængsel for 30 indbrud i varebiler

    vaerktoej-arbejdstoej ›De dømte har siddet vareægtsfængslet siden 21. marts og erkendte tyverier for mindst 900.,000 kroner