isover
scroll
Alle vil være ingeniør- En ingeniøruddannelse, eller en uddannelse inden for Stem-fagene er et rigtig godt valg for den enkelte, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver.

Alle vil være ingeniør

De nyeste tal om ansøgninger til de videregående uddannelser afslører, at ingeniøruddannelserne er de mest populære i landet, og det glæder Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Fredag blev antallet af ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort, og der er markant fremgang i søgningen mod ingeniøruddannelserne. 
 
Antallet af ansøgere på civilingeniøruddannelsen er steget med 11 %. Diplomingeniøruddannelsen har oplevet en stigning på 3 %. Dermed er civilingeniøruddannelsen den mest søgte uddannelse i 2024, og diplomingeniøruddannelsen den fjerde mest søgte.
 
Det er en udvikling, som glæder adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver: 
 
- Vi har i FRI-virksomhederne oplevet en vækst på 21 % i antallet af medarbejdere over de seneste tre år. Hovedparten af de næsten 3000 ekstra arbejdspladser er ingeniørarbejdspladser.

- Derfor er det virkelig en god nyhed, at ansøgertallet til ingeniøruddannelserne er blevet så høje, som de er, siger han og fortsætter: 

- Det handler om alt fra grøn omstilling og rent vand til mobilitet, digital infrastruktur, liveable cities, bæredygtigt byggeri og meget mere. Tillykke med valget, siger Henrik Garver. 

-dc

8/7 2024