Bornholms største nybyggeri
Campus Bornholm rummer gymnasiale uddannelser og en række erhvervsfaglige uddannelser og er bygget sammen med den gamle værkstedsskole på området
Den nye campus ved Rønne samler alle Bornholms store ungdomsuddannelser og efteruddannelser i en fælles såkaldt superinstitution. Grundens oprindelige murstensbygninger er integreret i de nye tegl- og tombakbeklædte bygningskroppe. Historien er således med i nutid og fremtid.
Det har også resulteret i et logisk hierarki indvendigt, hvor fællesfunktioner for hele skolen er samlet omkring et stort centralt torv, mens de enkelte uddannelseslinjer er organiseret langs mindre og sekundære torve og gader. I det omkringliggende landskab er anlagt løbestier omkring campus og boldbaner ifm. skolens sportshaller.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 6.
-kj