LCA
LCA
scroll
Brandsikring i forbindelse med renovering Ved en af de voldsommeste brande i nyere tid mistede 121 familier på Grøndals Parkvej alt, fordi branden kunne brede sig uhindret gennem tagrummet i det store byggeri. Foto: DBI.

Brandsikring i forbindelse med renovering

Den ødelæggende brand på Børsen har sat fokus på, at der stort set ikke er regler for brandsikringen af byggerier i byggefasen eller for bygninger, som er under renovering

Af Jan Pasternak

Når det gælder nybyggeri er der omfattende og meget præcise regler i bygningsreglementet og de tilhørende vejledninger for brandsikring af forskellige typer byggeri såsom enfamiliehuse, kontorer, hoteller, industribygninger osv.

Kravene omfatter både materialer, overflader, konstruktioner og opdelingen af en bygning i henholdsvis brandceller og brandsektioner, der skal hindre en eventuel brand i at sprede sig.

Der er også krav til flugtveje og brandvarslingsanlæg i form af røgalarmer eller ABA-anlæg, altså automatisk brandalarmanlæg, der selv tilkalder brandvæsnet i tilfælde af brand.

Men når det gælder bygninger under opførelse, ombygning eller renovering, er der stort set ingen regler, hvilket længe har skabt undren hos DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Med den voldsomme brand d. 16. april, som på kort tid stort set ødelagde hele den 400 år gamle børsbygning i København, som var under renovering, er der kommet fokus på problemet.

- I vejledningen til byggelovgivningen står der godt nok, at man skal sikre et byggeri under ombygning, men der nævnes ikke nogen konkrete tiltag. Der er nogle regler, som gælder for brandsikring af fredede bygninger under renovering, og så er der en vejledning for brandsikring i forbindelse med varmt arbejde, som DBI har udgivet.

- Men der er ikke nogen specifikke krav eller vejledninger, man kan henvise til, når det gælder nybyggeri, ombygning eller renovering, forklarer brandteknisk rådgiver hos DBI, Marcello Francati, der har 30 års praktisk erfaring fra beredskabet.

Ingen generel vejledning
Varmt arbejde, det vil blandt andet sige brænding af tagpap i forbindelse med tagdækning, er hvert år skyld i adskillige større brande, som i gennemsnit koster omkring 8 mio. kr. i erstatning.

Derfor udarbejdede DBI’s tekniske eksperter i samarbejde med Forsikring & Pension i 2008 en vejledning, der i 2021 blev erstattet af den nye ’Brandteknisk Vejledning 10’.

- Når det gælder varmt arbejde, kan man henvise til Vejledning 10, som har konkrete og praktiske anvisninger til brandsikring, som håndværkerne skal følge.

- Arbejdet kræver desuden, at man har et særligt certifikat, men der er ingen regler at henvise til, når det gælder generelle byggearbejder, og det, synes vi hos DBI, er rigtig ærgerligt, siger Marcello Francati.

Både nye og gamle bygninger er særlig udsat for brand i forbindelse med byggearbejder, og det er der flere årsager til ifølge Marcello Francati. Et af de grelle eksempler er Sydhavn Skole i København, der i 2012 brændte ned, kort inden den var helt færdigbygget.

Da skolen formelt set stadig var i byggefasen og ikke ibrugtaget, gjaldt reglerne for færdige byggerier ikke endnu, så døre og andre brandadskillelser var ikke på plads, hvilket betød, at branden hurtigt kunne brede sig til hele bygningen.

Mangler incitamenter
Nedrevne brandadskillelser og afmonterede døre er vigtige elementer i de forholdsvis mange brande, der opstår i forbindelse med ombygninger og renoveringer, men der skal typisk flere faktorer til, før det går rigtigt galt.

- Udover varmt arbejde er der i forbindelse med en ombygning typisk flere forskellige håndværkere, der arbejder på bygningsdele, der måske ikke har været rørt i årtier. Der kan ligge gamle elkabler med smuldrende isolering, som skaber kortslutninger og meget andet.

- Problemet er, at der ikke er nogen krav til, hvordan man brandsikrer under en renovering, hvis bygningen ikke er fredet, og selv hvis bygherre eller entreprenør skulle være opmærksomme på problemet, så er der ingen vejledninger at henvise til.

- Selv hvis en entreprenør måtte ønske at tage hensyn til brandsikring under byggeprocessen, så vil det fordyre hans tilbud, som så formentlig ville blive valgt fra på grund af prisen, siger Marcello Francati.

Han mener, at vejen frem, udover direkte lovkrav, dels er en holdningsændring hos aktørerne, og dels økonomiske incitamenter såsom en forhøjet selvrisiko i den all risk forsikring, der typisk tegnes i forbindelse med et byggeri.

- Et andet problem er, at eventuelle ABA-anlæg ofte kobles fra i de zoner, hvor man arbejder, så branden kan nå at brede sig, før den bliver detekteret.

- Det vigtigste er, at nogen hurtigt bliver opmærksom på, at det brænder, og derudover ville min anbefaling være, at man prøver at opretholde brandmæssige adskillelser, mens man bygger, siger Marcello Francati.

Ældre bygninger mere udsatte
Netop de brandmæssige adskillelser er alfa og omega i at forhindre en brand i at brede sig, også i eksisterende ejendomme.

Manglende brandadskillelser er ikke mindst et problem i ældre bygninger, også selvom de teknisk set er lovlige, da det, der var lovligt på opførelsestidspunktet, fremdeles vil være lovligt, hvis man ikke udfører væsentlige ombygninger.

Et eksempel er den store beboelsesejendom på Grøndals Parkvej, hvor en alvorlig brand i 2023 hurtigt spredte sig til 15 opgange og hele byggeriet brændte ned.

- Der var tale om en ældre bygning med ét stor sammenhængende loftsrum uden brandadskillelser, hvor branden kunne løbe uhindret. Da ejendommen lå på én stor matrikel, var hele bygningen i praksis én stor brandsektion.

- Der er et tydeligt billede af, at jo ældre en bygning er, jo større er risikoen for en stor brand. I rigtig gamle bygninger som for eksempel palæer er der nogle blandede konstruktioner med noget murværk og en masse træværk og mange lag tapeter med træinddækning bagved.

- Den slags brænder rigtig godt, og det er svært at afgøre, hvor ilden breder sig fra, forklarer Marcello Francati.

Regler ved væsentlig ombygning
Selv ved store renoveringer er der ikke nødvendigvis krav om, at brandsikkerheden i en bygning skal opdateres.

Man kan som bygningsejer for eksempel gennemgribende modernisere et gammelt hotel med nye badeværelser, nye overflader, tæpper, ny indretning og meget mere uden at blive ramt af skærpede brandkrav.

Det samme gælder for andre typer bygninger, hvad enten der er tale om erhverv- eller beboelsesejendomme.

Men hvis der er tale om væsentlige ændringer på bygningen, der ændrer på de brandmæssige forudsætninger, eller hvis der er tale om ændret anvendelse, som hvis en kontorejendom ombygges til hotel, så skal der udstedes en ny byggetilladelse, og så skal bygningen leve op til samme brandmæssige krav som et nybyggeri.

- Hvis man alligevel ønsker at kigge på brandsikringen i en ældre ejendom, så vil vi altid pege på brandsektioneringen især på loftet og i kælderen, hvor ilden ellers frit kan løbe. I ældre beboelsesejendomme er både for- og bagtrappe typisk udført i træ, og her skal man sikre sig, at der ikke er åben forbindelse mellem trapperne.

- Ofte går kun bagtrappen til kælder, mens fortrappen ender i stueplan, men typisk går de begge til loft. Hvis man virkelig vil sikre sig effektivt, så kan man overveje at sprinkle trapperne, det findes der gode løsninger til.

- Ellers er ældre beboelsesejendomme med etageadskillelser med lerindskud faktisk ikke dårlige rent brandmæssigt, efter at det i 1970’erne blev lovpligtigt at brandsikre dørene ud mod opgangen.

- Hvis etageadskillelserne skal sikres yderligere, kan det gøres ved at skrue gipsplader på lofterne. Det er meget effektivt, men også et ret omfattende arbejde, fortæller Marcello Francati.

14/6 2024