Bæredygtig akustik i Nordeas nye domicil

Bæredygtig akustik i Nordeas nye domicil

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord står nu klar, og i byggeprocessen har der været høje krav til bæredygtigheden, hvor blandt andet akustikspecialisten Ecophon har leveret løsninger

Byggeriet af Nordeas nye 40.000 m2 store domicil i Ørestaden er netop færdigt. Når medarbejderne rykker ind i det nye domicil, bliver det i et byggeri, hvor der er tænkt på bæredygtigheden ned til mindste detalje.

Nordea Ejendomme og Henning Larsen Architects, som står bag byggeriet, har nemlig forsøgt at leve op til nogle af de højeste krav på området, og derfor er der valgt bæredygtige løsninger inden for energiforbrug, godt indeklima, sunde materialer og håndtering af regnvand.

Opnår platin certificering
Dermed opnår byggeriet platin, som er den højeste score inden for den internationale miljøcertificeringsordning LEED, der især stiller krav til byggematerialernes livscyklus og genbrugsprocent, hvilket løsningerne fra blandt andet Ecophon kunne indfri.

- Med Ecophons løsninger fik vi et produkt, som både lever op til LEED-kravene og ser flotte ud, og så var Ecophon gode til at vedlægge dokumentation for bæredygtigheden på deres løsninger. I Nordeas domicil har vi derfor brugt både deres akustiklofter og vægabsorbenter, som bidrager positivt til lydmiljøet rundt om i de mange storrumskontorer, siger Martha Lewis, senior arkitekt og LEED Green Associate hos Henning Larsen Architects.

I hele domicilet hænger der nemlig 30.000 m2 Ecophon akustiklofter og over 3000 m2 vægabsorbenter, der blandt andet sørger for et godt indeklima med god akustik.

Ecophons akustikløsninger er i øvrigt baseret på miljøvenligt glasuld, der kombinerer over 70 procent genbrugsglas med et plantebaseret bindemiddel, som i modsætning til oliebaserede bindemidler ikke udleder formaldehyd.

-jhn

20/6 2017