Bæredygtigt byggeri med mennesket i centrumFor at få udbredt disse fordele har Rambøll nu udviklet Liveable Buildings-konceptet, som bliver præsenteret i maj. Neel Strøbæk løfter dog noget af sløret allerede 30. marts på Building Green

Bæredygtigt byggeri med mennesket i centrum

Gør bygninger rarere at bo og arbejde i. Så vil både mennesker og miljø – og økonomien - vinde, siger Rambøll-ekspert på byggemessen Building Green i Aarhus

Bæredygtighed er blevet et nøglebegreb i byggeriet. Både bygherrer, beboere og medarbejdere i bygninger efterspørger det i stigende grad. Men hvordan skaber vi langsigtede bæredygtige løsninger til gavn for både mennesker og miljø, og som også er økonomisk rentable.


Det dilemma har Rambøll arbejdet med gennem mange år. Og ifølge selskabets markedsdirektør for Planning & Urban Design, Neel Strøbæk, er der nu bedre muligheder end nogensinde før, fordi fokus har ændret sig:

- Groft sagt, så er udfordringen, at virksomheder, kommuner og boligselskaber godt vil bidrage til at skabe grønnere løsninger til gavn for os alle. Problemet er dog, at man som rådgiver ikke kan bede en stor kunde om at betale for at redde planeten. Modsat kan man godt skabe grønnere byggeri, hvis man tager udgangspunkt i kundernes kunder: Beboere og medarbejdere, siger Neel Strøbæk.

Det gode arbejdsliv gavner miljø og bundlinje
Normalt fokuserer videnstunge virksomheder på anlægsudgifter og på drift og vedligehold af bygninger. Men de glemmer, at langt de største udgifter går til lønninger. Derfor handler det om at skabe en god arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø. Glade medarbejdere skaber bedre resultater, er mere effektive og har mindre sygefravær – og det kan ses på bundlinjen.

Det vil også gavne miljøet
- Når vi tager udgangspunkt i et fokus på det gode liv og det gode arbejdsliv, så er kunderne langt mere motiverede for at skabe bæredygtige løsninger, forklarer Neel Strøbæk.

Hun giver et par eksempler fra Building Green-værtsbyen:
Erhvervsakademi Aarhus var 2016 nomineret til prisen Saint-Gobain International Trophy Award i kategorien 'Education, Healthcare & Hospitality', især på grund af det lyse, venlige atrium, der bidrager til et meget lavt energiforbrug (som i øvrigt kommer udelukkende fra sol og andre vedvarende kilder). Et andet eksempel er renoveringen af Gellerupplanen, hvor fokus er på at revitalisere de sociale og fysiske rammer for at skabe en fremtidssikret bydel.

Nyt Liveable Buildings-koncept
-
Gør bygninger rarere at bo og arbejde i. Så vil både mennesker og miljø – og økonomien - vinde, siger Rambøll-ekspert på byggemessen Building Green i Aarhus.

For at få udbredt disse fordele har Rambøll nu udviklet Liveable Buildings-konceptet, som bliver præsenteret i maj. Neel Strøbæk løfter dog noget af sløret allerede 30. marts på Building Green i Aarhus.

Konceptet er en tilgang eller et fælles sprog, der kan bruges på alle projekter. Det handler om at se på betingelserne for det gode liv for mennesker i bygninger, byer, regioner og samfund, både med hensyn til deres fysiske såvel som mentale sundhed. Liveable Buildings fokuserer derfor både på kulturelle, sociale og fysiske værdier.

- Det hele skal med, når vi udvikler en bygning og dens kontekst, forklarer Neel Strøbæk. Hun henviser til, at Rambøll altid har arbejdet med holistiske, helhedsorienterede løsninger, og at det er i Rambølls DNA at tage udgangspunkt i mennesker og miljøet. Det nye er, at vi med Liveable Buildings-begrebet nu får et fælles sprog og en fælles tilgang, som er brugbar i vores dialog med kunderne. Det bliver mere konkret for beslutningstagerne at tale om bæredygtighed, fortæller Neel Strøbæk.

Hun tilføjer, at det en forudsætning for smarte, bæredygtige løsninger, at man arbejder sammen på tværs af fagligheder og discipliner – hvilket Rambøll også altid tilstræber.
Hør mere om smartere grønne løsninger gennem tværfagligt samarbejde, når Neel Strøbæk præsenterer Liveable Buildings-konceptet på Building Green. Torsdag den 30. marts, 2017, kl. 15:15 på Central Stage.

-jhn

27/3 2017