Byggevarekæde sælger chokolade

Byggevarekæde sælger chokolade

I alle Bygmas danske forretninger kan medarbejdere og kunder frem til den 3. februar støtte Danmarks Indsamling 2017 ved at købe chokoladebarer under overskriften 'Ingen skal sulte'

I alle Bygmas danske forretninger kan medarbejdere og kunder frem til den 3. februar styrke indsamlingsbeløbet og den gode sag ved at købe chokoladebarer under overskriften 'Ingen skal sulte'.

Fonden betaler chokoladen
Det er Bygma Fonden, der betaler for chokoladebarerne, og salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2017, der samler ind til verdens fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper.

- Vi ønsker at involvere både kunder og medarbejdere, forklarer marketingschef Benedicte Flamand og forsætter:

- Vi ønsker som virksomhed at gøre noget i forhold til den humanitære indsats i u-landene. Det bliver vores medarbejdere stolte over og også fra vores kunder får vi positive kommentarer og mærker en fin opbakning. Begge dele resulterer i at Bygma vil kunne donere et endnu større beløb til DR’s Danmarks Indsamlings show den 4. februar.

Intern dyst om at sælge mest
Benedicte Flamand forklarer videre, at initiativet hænger fint sammen med Bygmas CSR-strategi.

- Internt har vi også en konkurrence kørende om, hvilke forretninger og afdelinger, der samler det største beløb ind ved salg af barerne, og hele Bygma glæder sig til at kunne lægge det samlede beløb oven i Bygma Fondens donation. 

-Jhn


26/1 2017