- Byggeriet snakker om genbrug, men hvorfor skal alt så absolut limes, så det ikke kan skilles ad? Eller have dårligere kvalitet end for 100 år siden, så det ikke er værd af genbruge? Spørger Jesper H

Der genbygges alt for lidt

Danskerne er vilde med genbrug, men i byggeriet bliver det ofte kun til snak og knust beton som vejfyld, lyder det fra genbrugsfirmaet Genbyg, der har vist af genbrug kan mere med leveringen af 1.800 m2 træpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers

- I dag er det vendt helt om. Nu siger folk – hold kæft, det må være en god forretning. Arkitekterne ser os som superseriøse, og især nu får vi en masse henvendelser fra folk, der er ved at lave alle mulige projekter som de gerne vil have os med på fortæller Jesper Holmberg, der sammen med Tom Jørgensen ejer Genbyg.

De 1.800 m2 træpaneler i Copenhagen Towers er lavet af kasserede vinduesrammer, døre, gulve og udtjente stilladsbrædder og strækker sig hele vejen op gennem 22 etager(Foto:Genbyg/Lendager Arkitekter)

1.800 m2 paneler til tiden
Hvis vi et øjeblik ser bort fra det med pengene, så er forklaringen på den voldsomme interesse meget enkel. Danmarks indtil nu største og mest ambitiøse bæredygtige kontor- og hotelbyggeri. Copenhagen Towers i Ørestaden, der bruger op til 90 procent mindre energi end andre lignende bygninger har købt intet mindre end 1.800 m2 træpaneler af Genbyg. De er lavet af kasserede vinduesrammer, døre, gulve og udtjente stilladsbrædder og strækker sig hele vejen op gennem 22 etager.

- Der var mange som sagde, at det var lige godt satans med så stor en ordre. Men den blev leveret til tiden og til prisen, så Towers har åbnet omverdens øjne for, hvad vi kan. Det har givet os det blå stempel, når det gælder store projekter, og det er lidt fedt at tage kunder med på kaffemøde derude og pege op og sige, så er det for resten os der har lavet hele tårnet her, siger Jesper med et grin. Han fortæller, at de vandt på at gøre bæredygtigheden synlig.

- Bygherren har brugt så vanvittigt mange penge på at udstyre bygningerne med det bedste inden energi- og ressourceoptimering, men meget af det kan man ikke umiddelbart se. Her kommer træpanelerne af genbrugstræ så ind og gør bæredygtigheden synlig. De har en historie, det rette udtryk og sender det rigtige signal. Den slags er sindssygt vigtigt i al branding i dag.

- Der bliver tænkt og talt rigtig meget om bæredygtighed og genbrug, men der er få i byggebranchen, der gør noget ved det. For selv om der er super mange dygtige mennesker, der gerne vil lave noget ordentligt, så strander det på økonomi, siger Jesper Holmberg.

Byggeriet halter bagud
Og her har Copenhagen Towers om nogle ramt tidsånden. Danskerne er vilde med genbrug. De er blevet bevidste om jordens knappe ressourcer og vil gøre op med forbrug-og-smid-væk kulturen. Det er blevet hipt at købe sit tøj i genbrugsbutikker, forhindre madspild, loppemarkeder både under og uden tag skyder op alle vegne. Boligmagasiner sprøjter indretningsideer ud med genbrugsting og gør-det-selv magasiner vejleder i, hvordan man laver sine havemøbler ud af gamle paller og træller. Men det har byggebranchen ifølge Jesper endnu ikke formået at udnytte.

- Der bliver tænkt og talt rigtig meget om bæredygtighed og genbrug, men der er få i byggebranchen, der gør noget ved det. De spændende projekter er få. For selv om der er super mange dygtige mennesker, der gerne vil lave noget ordentligt og der bliver flere af dem, så får mange af dem ikke lov til at føre det ud i livet. Det strander på økonomi, og det meste af det nybyggeri vi ser, er stadig bare en betonskal, hvor der bliver lagt en hud uden på, siger han.

Producenter skal tænke i genbrug
Selv om byggeriet bryster sig af en høj genanvendelsesprocent, er han ikke synderligt imponeret. Så længe de gamle gulves brændes af i et kraftværk og den gamle beton ender som fylde i veje.

- Det kan gøres bedre og det, der driver os er genbrug af byggematerialerne i den funktion de havde, eller upcycling, hvor vi forvandler materialerne til for eksempel møbler, hvor de får nyt liv og ny værdi, siger Jesper og fortæller at han godt kunne ønske sig en lidt mere ambitiøs udvikling, hvor der også blev tænkt mere i cirkulær økonomi, ligesom inden for elektronik.

- Det er lidt spøjst, men vi lever reelt af det, der var kvalitet for 100 år siden. Kommer jeg ud til et nyere hus er der stort set intet, jeg kan genbruge. Selv dyre sildebensgulve håbløst limet til et undergulv og dørene er nærmest limet sammen af pap, hvor selv håndtaget er dårligt. Tvang man i stedet producenten til at tage dørene tilbage, når de er udtjent, så ville de i deres produktudvikling have en interesse i at tingene har en ordentlig kvalitet, så de kan skilles ad og bruges igen.

Genbyg har meget mere end traditionelle byggematerialer. Her er skotlamper og geografiske kort fra det gamle DDR, bænke fra gamle kirker, oprindeligt dørparti fra d’Angleterre, statuer og som her håndmalede fliser hentet i Egypten.

Klar til store projekter
I dag har Genbyg knap 30 medarbejdere, eget savværk, værksted, tegnestue og har vokset sig til at være byggeriets største og mest professionelle genbrugsvirksomhed. Typisk er de professionelle kunder i Genbyg, håndværkeren der for eksempel har flyttet rundt på et køkken, hvor der mangler tre gulvbrædder, der ser ud som det oprindelige, eller mangler en dør, der passer præcist i målene. Eller de mange cafeer og restauranter som for eksempel Cofocos nye restaurant Väkst, hvor Genbyg også har været hoveddesigner. Kunder, der vil skabe noget unikt, hvor de kan skille sig ud med et udtryk og en stemning, der passer til maden. Men ingen af delene er der store penge i. For genbrug af enkelte elementer koster dyrt i arbejdskraft til afmontering, registrering og videresalg. Derfor har drømmene også vokset sig større.

- Jeg vil godt bevise, at vi kan lave en ordentlig forretning ved at producere noget mængde. Alle kan lave et dyrt og unikt designerbord af genbrugsmaterialer, men kan vi i snedkerværkstedet producere 1.000 af to typer borde og presse prisen helt ned på 4.-5.000 kroner, så bliver det sjovt for os og muligt at købe for almindelige mennesker, siger han og fortæller at det også gælder i forhold til byggeriet. For eksempel har han lige anskaffet 45.000 m2 Junckers gulv i super kvalitet.

- Der prøver vi i øjeblikket at blive en spiller med gulvet på nogle større byggerier i Ørestaden. Udfordringen for os vil altid være, at vi ikke bare kan love 500 m2 gulv ud, hvis vi ikke allerede har det. Samtidig skal vi være skarpe på prisen. For uanset om kvaliteten er bedre gider ingen betale, hvis den er dyrere end nyt. Det er vilkårene, hvis du vil være seriøs – og det har vi det fint med.

Af Johannes H. Nørgård

SE MERE OM GENBYG HER: http://www.genbyg.dk/