- Det er vigtigt, at vi begynder at betragte bygninger i et længere tidsperspektiv
Variantstudium viser, hvordan en klassisk betonløsning kan omdannes til et mere klimavenligt byggeri. Med Punkthuset demonstreres det, hvordan det rigtige materialevalg reducerer CO2-belastningen i selve konstruktionen og over
At materialevalget har stor indflydelse på klimaaftrykket i et byggeprojekt er dokumenteret flere gange – bl.a. i en aktuel rapport for Niras.
Her blev et konkret punkthusprojekt analyseret i et eksempel, hvor den oprindelige betonkonstruktion blev sammenlignet med en 1:1-konvertering til et kombinationsbyggeri i porebeton og kalksandsten.
Når betragtningsperioden på 50 år lægges til grund, viser rapporten, at kombinationen af lette og tunge kalksandstens- og porebetonløsninger giver en markant CO2-besparelse i forhold til den tunge betonmodel.
Det skyldes blandt andet, at materialerne kræver mindre energi at producere og transportere.
- Vi vil gerne dele viden om, hvordan man med relativt enkle greb kan opnå store CO2-reduktioner i moderne boligbyggeri. Punkthuset er et konkret eksempel på, at man ikke behøver at gå på kompromis med funktion eller bygbarhed for at bygge mere klimabevidst, siger Normann G. Karlsen, salgsdirektør i Xella Danmark.
Netop Xella ønsker med analysen desuden at sætte fokus på, hvad der sker, når levetiden udvides fra 50 til 80 år, og når B1-fasen om brug og karbonatisering indgår i beregningen. Her bliver forskellen mellem løsningerne endnu tydeligere.
Hvor beton kun opnår en marginal reduktion via karbonatisering, har Xellas egne materialer Silka og Ytong en større positiv effekt, fordi materialerne optager CO2 over tid.
Samtidig påvirker udskiftninger i de lette konstruktioner levetidsregnskabet, men selv med dette medregnet står kombinationsbyggeriet stadig markant stærkere.
- Det er vigtigt, at vi begynder at betragte bygninger i et længere tidsperspektiv. Når vi gør det, bliver gevinsterne ved de lettere konstruktioner for alvor tydelige – især når karbonatisering og reelle levetider regnes med, understreger Normann G. Karlsen.
Resultatet er, at CO2-besparelsen vokser yderligere, når bygningens fulde livscyklus tages i betragtning. En tendens, der dokumenteres på tværs af datasættet i Niras-rapporten.
Ud over CO2-fordelene viser casen, at kombinationsbyggeriet også giver en række byggetekniske og økonomiske fordele.
Den lettere konstruktion kræver mindre tunge kraner, montagen går hurtigere, og en montør kan udføre hele råhuset – en vigtig gendrivelse af den udbredte myte om, at det kræver flere forskellige fagligheder.
Punkthusets relevans er blevet markant øget med øje på det nye bygningsreglement, der trådte i kraft 1. juli sidste år.
Her strammede man CO2-kravene yderligere, og mange projekter har siden skullet finde nye procenter for at overholde grænseværdierne. Netop derfor er det vigtigt at kende de dokumenterede alternativer til tungt betonbyggeri.
- Branchen står midt i en omstilling, hvor CO2 bliver et afgørende konkurrenceparameter. Punkthuset viser, at der allerede findes robuste løsninger, der både er økonomisk attraktive og markant mere klimavenlige, siger Normann G. Karlsen.
-dc
