Det kan koste dyrt at støde på oldtidsminde

Det er nemlig bygherren, der skal betale udgifterne til en eventuel arkæologisk udgravning. Det er dog muligt i særlige tilfælde at opnå tilskud

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Oehlenschlaeger skrev i Guldhornene de berømte ord:

- ’I, som raver i blinde, Skal finde Et ældgammelt Minde, Der skal komme, og svinde’…
Den danske muld gemmer fortsat mange oldtidsminder, men hvis eksempelvis en lille virksomhed skal bygge et nyt værksted eller en fabrikshal kan det blive en voldsomt dyr ’fornøjelse’, hvis man under gravearbejdet støder på et oldtidsminde.

Det er nemlig bygherren alene, der skal betale for, at arkæologer fra lokale museer, når de engang har tid, skal foretage undersøgelser af stedet og eventuelt fortage en egentlig arkæologisk udgravning.

Sagen rejst forgæves i Folketinget
Det har tidligere været rejst i Folketinget, om det er rimeligt, at det pålægges en privat virksomhed – eller måske endda en boligejer, helt tilfældigt opståede udgifter til på samfundets vegne at undersøge udgravninger for oldtidsfund, og der er da også eksempler på, at fristelsen til ikke at have opdaget’ fundene bliver for stor, og gravearbejdet fortsætter

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har på den baggrund spurgt kulturminister Joy Mogensen, om det er rimeligt, at private ejere af områder pålægges udgifter til udgravninger af historisk interesse som eksempelvis vikingehusene i Sdr. Bjert ved Kolding.

Hun peger på, at det kan være en betydelig økonomisk byrde for ejeren, og opfordrer ministeren til at ændre Museumsloven.

Incitament
Men Joy Mogensen henholder sig til, at det fremgår af Museumsloven, at det er den, for hvis regning der skal udføres jordarbejde på et areal, hvor der er væsentlige fortidsminder, der skal betale udgiften til den arkæologiske undersøgelse:

- Museumslovens bestemmelser vedrørende betaling af de arkæologiske undersøgelser er blandt andet tænkt som et incitament til at begrænse anlægsarbejder der, hvor der findes væsentlige fortidsminder. Fortidsminder bevares nemlig bedst i deres oprindelige placering i jorden, understreger ministeren.

Der kan ydes tilskud
Hun henviser desuden til, at man ved at lade fortidsminder blive i jorden sikrer, at fremtidige generationer med bedre videnskabelige metoder har mulighed for at undersøge fortidsminderne med større udbytte:

- Museumsloven understøtter desuden bygherres mulighed for tidligt i projekteringen at få afklaret omfanget af fortidsminder på et aktuelt areal ved at få udført en forundersøgelse. Denne giver bygherre mulighed for at revurdere anlægsarbejdet, hvorved bygherre kan spare dele af eller hele udgiften til arkæologi, oplyser Joy Mogensen videre.

Det er dog sådan, at Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen altid foretager en vurdering af, om udgifterne til den arkæologiske undersøgelse er uforholdsmæssigt store i forhold til bygherres samlede anlægsomkostninger, og om der derfor skal ydes tilskud

Og der ydes kun tilskud til selve undersøgelser, ikke godtgørelse for eventuelle tab ved, at byggeriet ligger stille

Væsentligt fortidsminde
Omkring den konkrete sag i Sdr. Bjert oplyser kulturministeren, at styrelsen vurderet, at der er tale om ’væsentlige fortidsminder’, og at der på baggrund af en vurdering af udgifterne til arkæologi i forhold til bygherres anlægsomkostninger kan ydes tilskud til knap 80 procent af de budgetterede udgifter til arkæologi:

- Det indebærer en maksimal udgift for bygherre på 75.000 kroner. Den økonomiske byrde er således blevet væsentligt lettet gennem tilskuddet. Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre Museumsloven, men er åben over for en diskussion af rimeligheden og lydhør over for forslag, slutter Joy Mogensen