Dobbelt rekord til HustømrerneBoligforeningens afd. 52 Aalborg Øst skal igennem en massiv renovering, som skal være med til løfte området og Hustømrerne har tømrer, tag- og nedbrydningsentreprisen til 140 millioner kroner

Dobbelt rekord til Hustømrerne

Den største sag i firmaets historie er vundet og årsregnskabet slår atter alle rekorder. Hustømrerne står stærkt i sit 98’ år

343 mil., fordelt over de næste par år, lød ordrebeholdningen på ved årsskiftet.
En rekord som fulgtes af yderligere to: 317 mil. kr. i omsætning og 7,5 mil. kr. i resultat.

- Vi har haft endnu et år med masser af vækst, som har medført yderligere investeringer, samtidig med at vi har formået at fastholde indtjeningen, siger direktør Klaus Andersen.
Der er altså nok at fejre, når virksomheden den 10. maj fylder 98 år.

Det nye Fyrkildevej
Udover ordrebeholdningen fra årsregnskabet, har Hustømrerne oveni hatten netop fået kontrakt på en 140 mil. kr. stor opgave for Himmerland Boligforening i Aalborg – og det er firmaets største sag nogensinde.

Boligforeningens afd. 52 Aalborg Øst skal igennem en massiv renovering, som skal være med til løfte området og Hustømrerne har tømrer, tag- og nedbrydningsentreprisen.

Styrket (socialt) brand
Der har også været fokus andre steder end kerneforretningen og det har ført til positiv opmærksomhed i erhvervslivet. F.eks. førte Hustømrernes arbejde med social ansvarlighed og mangfoldighed bl.a. til nomineringen til den prestigefyldte ’CSR People Prize’ 2016.
Om det siger direktør Klaus Andersen:

- Vi arbejder aktivt med at tænke i flere bundlinjer end den rent økonomiske. Ikke fordi vi ikke også skal tjene penge, men fordi vi kan se at der er noget der virker når man gør lidt mere end at tænke udelukkende i økonomisk overskud.

Og det handler faktisk også om kunderne, tilføjer han:
- Forbrugerne vil se ansvarlighed og det begynder vi så småt at kunne mærke også i byggebranchen. Så det er bare med at give sig tid til at tænke i de baner, nu.

-jhn

Fakta om Hustømrerne A/S
- Et af Danmarks største tømrerfirmaer med over 200 medarbejdere
- Afdelinger i Aarhus, Aalborg, Aabenraa
- Laver både stort nybyggeri, renoveringer og servicearbejde, med særlig stor erfaring indenfor boliger
- 98 år gammel kooperativ virksomhed med fokus på bl.a. medarbejderinddragelse- og ejerskab, socialt ansvar og økonomisk uafhængighed

15/5 2017