DR Byen får nye naboer
NRE Denmark A/S har netop afleveret 173 lejelejligheder i Karrébebyggelsen Schades Have ved DR Byen i Ørestad Nord til bygherren AP Pension. De første lejere ér flyttet ind
Karrébebyggelsen Schades Have er nu færdiggjort og klar til indflytning. Bebyggelsen ligger med DR Byen som umiddelbar nabo, og byggeriet ligger dermed også tæt på metrostation DR Byen og Københavns Universitet.
Schades Have er opført i fem til otte etager. Lejlighederne varierer i størrelse fra 1-6 værelser. Byggeriets samlede areal er cirka 17.000 kvadratmeter opført omkring et fælles gårdrum. En del af lejlighederne har udsigt til Amager Fælled. I gadeplan bliver der fire mindre butikslejemål, blandt andet en café, frisør og kiosk.
Schades Have ligger med DR Byen som umiddelbar nabo, og byggeriet ligger dermed også tæt på metrostation DR Byen og Københavns Universitet.
Byggeriet af Schades Have blev igangsat i august 2015 med NRE Denmark som totalentreprenør. AP Pension er bygherre, Arkitema er arkitekt og Arne Elkjær er ingeniør på byggeriet.
NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.
-cmn

AP Pension er bygherre, Arkitema er arkitekt og Arne Elkjær er ingeniør på byggeriet Schades Have ved DR Byen.