Et færøsk sundhedseventyr til 135 millioner kronerByggeriet forventes færdigt sidst på efteråret i 2026.

Et færøsk sundhedseventyr til 135 millioner kroner

Aarsleff-selskabet Ístak har vundet en opgave af de større – en 4400 kvadratmeter stor udvidelse af sundhedsklinikken Grensás i Island

I Reykjavik er et ambitiøst byggeprojekt gået i gang medio juli, som vil forbedre islændingenes sundhedsfaciliteter betragteligt.

Her arbejder Aarsleff-selskabet Ístak netop nu med udvidelsen af Grensás – en sundhedsklinik, hvor der udføres en 4400 m2 stor forbindelsesbygning, der skal sammenkoble to eksisterende bygninger og skabe et moderne rehabiliteringscenter for patienter.

Projektet er udbudt som hovedentreprise, og det vindende tilbud havde en kontraktsum på cirka 135 millioner danske kroner.

Bygherren er det islandske hospitalsvæsen NLSH. Og selve byggeprocessen har indlagt flere benspænd, der gør projektet interessant for en entreprenørvirksomhed som Ístak.

- For det første omfatter projektet mange komplekse installationer af avancerede varme-, ventilations- og klimaanlæg, som et moderne sundhedsmiljø kræver.

- For det andet vil der blive installeret bygningsautomationssystemer, herunder belysning og sikkerhed, for at sikre optimal styring.

- Det bliver derudover en helt særlig opgave at minimere støjforstyrrelserne under byggeriet, så klinikken kan fortsætte driften uden problemer, fortæller afdelingsdirektør i Aarsleff Thomas Kofod Bentsen og løfter sløret for en fjerde udfordring.

- Opnåelsen af en BREEAM-certificering bliver også interessant at arbejde med. Det kræver høje standarder for miljøpræstation inden for energieffektivitet, vandforbrug og materialers bæredygtighed – og projektet i sig selv inkluderer også bæredygtige tiltag som et grønt tag og et glasdrivhus, der bidrager til biodiversitet, siger han.

-dc

12/8 2024